""
Rockforedrag om Bob Dylan 19/5 kl. 19 i Kulturarkaden

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
65 kr.
Target
For voksne
Foredrag & debat

AFLYST - Rockforedrag om Bob Dylan

19.05.21
Vi hylder Bob Dylan, der fylder 80 år i maj 2021 med et koncertforedrag af Thomas Ulrik Larsen

Bob Dylan har i 2020 udsendt albummet ”Rough and Rowdy Ways” til næsten udelt anmelderros. Med en snart 60 år lang karriere er der nok mange, der tager Dylan for givet. Thomas Ulrik Larsens koncertforedrag om Dylan gør holdt ved de steder, hvor sangskriveren knuste verdens billede af ham og gjorde præcis det, ingen forventede eller ønskede: Folk-musikeren, der satte strøm til hegnet i 1965. Den jødiske samfundskritiker, der blev genfødt kristen i senhalvfjerdserne. Bohemen, der kickstartede Farm Aid i 80’erne. Eneren, der pludselig blev bandmedlem i Travelling Wilburys. Sangskriveren, der overhalede romanforfatterne og modtog Nobels litteraturpris. En oplagt introduktion til Bob Dylan. Udover at fortælle om Bob Dylan og hans lange karriere, vil Thomas Ulrik Larsen også synge og spille nogle af Dylans numre. 

Thomas Ulrik Larsen er en af Danmarks mest erfarne og efterspurgte musikformidlere. Siden efteråret 2012 holdt omkring 250 foredrag og foredragskoncerter over hele landet. Han var i mange år musikskribent for bl.a. Gaffa, Musikeren, Ud & Se, Politiken og svensk MM. Derudover er Thomas musikskolelærer, guitarist og sangskriver med fire albumudgivelser på cv’et under sit alias, Lysår.

Køb billet via linket på siden her eller på biblioteket.