Foto af Fahmy Almajid
Fahmy Almajid holder foredrag om Syrien torsdag d. 24. oktober i Kulturarkaden

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
65 Kr
Target
For voksne
Foredrag & debat

Et varmt forår - mellem Danmark og Syrien

24.10.19
Fahmy Almajid fortæller om kultursammenstødet, han oplevede, da han kom til Danmark fra Syrien.

Fahmy Almajid vil fortælle om sin seneste roman "Et varmt forår". Romanens hovedemne er kulturmødet mellem en syrisk-kurdisk mand og Vesten. Hans kamp for at skabe sig et bedre liv i Danmark gennem forhindringer og skuffelser i mødet med sit nye land. Man får også et indblik i Syrien i årene fra midt 40’erne og frem gennem hovedpersonens families liv i en multikulturel by i det nordøstlige Syrien.

Bogen er dels inspireret af Fahmys eget liv i Danmark og Syrien og de mange mennesker - danskere og udlændinge - som han har mødt i kraft af sine jobs som journalist, integrationskonsulent og lærer.

Den store strøm af flygtninge, der søger mod Vesten, er nok det varmeste emne, ikke kun herhjemme, men i hele verden. Fahmy Almajid var den første dansker, som meldte sig som frivillig på Lesbos i sommeren 2015, og så med egne øjne presset på Europas grænser.

  • Hvem er de flygtninge, der kommer her til Danmark?
  • Hvorfor flygter de?
  • Den voldsomme emigration fra Syrien har ikke kun drænet landet for ressourcestærke borgere og knowhow, men har også svækket kampen mod regimet og islamisterne.
  • Massiv emigration er en ond cirkel. Jo flere, der forlader Syrien, jo mere falder produktionen, inflationen øges og flere søger mod de vestlige samfund.

Om Fahmy Almajid

Fahmy Almajid kom til Danmark som studerende i 1971, mødt flygtninge og indvandrere igennem diverse jobs i Danmark som integrationskonsulent, DR-journalist, lærer og tolk. Han har således mere end 30 års erfaring med integration at trække på.

Som forfatter og debattør har han hovedsageligt beskæftiget sig med integration. Derudover har han udgivet 3 børnebøger. Den første udkom i 1983 om marokkanske Hassan, som møder den danske pige Lone. Senere, på baggrund af sit omfattende arbejde i 00-erne, som foredragsholder og konsulent indenfor integrationsområdet, udgav han to debatbøger "Muslimerne kommer!" (2002) og "Get a life – ghetto life!" (2004). Han har modtaget flere priser for sit arbejde, herunder Dansk Forfatterforenings Drassow-Legat (Dansk Forfatterforenings Fredspris) i 2007.