""
Informationsmøde om PTSD onsdag d. 14. september kl. 19 i KulturArkaden

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Foredrag & debat

LPTSD – Landsforeningen for PTSD ramte og pårørende

14.09.22
Bliv klogere på "Landsforeningen for PTSD ramte og pårørende"

Mange med PTSD rammes af stigmatisering samt manglende forståelse og ender ofte isolerede. PTSD rammer flere mennesker, end vi går og tror.

Landsforeningen for PTSD ramte og pårørende er en forening, der skaber forståelse og tolerance for mennesker med PTSD og deres pårørende.

I Landsforeningen arbejder de for, at PTSD-ramte og deres pårørende får et frirum samt råd og støtte i en ofte udfordret hverdag. På aftenen kan du møde og få en snak med nogle af personerne bag foreningen.

Aftenen byder på en velkomst af formanden og en præsentation af foreningen LPTSD, hvor du kan blive klogere på, hvordan og hvorfor foreningen er opstået samt en personlig beretning omkring dette. Herefter vil der være et temaoplæg om PTSD og familieliv. Endelig vil der være lidt information om lokale tiltag, hvor formanden og en frivilligkoordinator lægger op til en dialog om oprettelse og koordinering af lokale tilbud.

Arrangementet er gratis, men nødvendig med tilmelding hos LPTSD: https://landsforeningenforptsd.dk/aktiviteter/

Arrangeres i samarbejde med LPTSD.