""
Hør stabstambour Søren Rønløv fortælle om sin karriere 2. december kl. 19

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Foredrag & debat

Stabstambour ved Den Kongelige Livgarde - Søren Rønløv Nielsen

02.12.21
Søren Rønløv Nielsen fortæller om sin spændende karriere fra elevplads i Post & Telegrafvæsenet til Den Kgl. Livgarde

I samarbejde med Vordingborg Bibliotekerne byder Lokalhistorisk Forening for Vordingborg velkommen til en mester i musikkens verden!

Vordingborgdrengen, Søren Rønløv Nielsen, beretter om en livsbane og et karriereforløb, der via påvirkning fra nogle helt særlige mennesker og under indflydelse af nogle helt specielle omstændigheder, bragte ham til en position som ”frontfigur” for ”Dronningens Husorkester” og dermed landets fineste og største militære musikkorps med titlen: ”Stabstambour ved Den Kongelige Livgarde”.

Det startede med en elevplads i Post & Telegrafvæsenet, men endte med en aftjent værnepligt, i Den Kgl. Livgarde, der bragte ham videre til en optagelse på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1986 - seks år senere får han  Diplomeksamen i faget Slagtøj.

Som janitshar i Den Kongelige Livgardes Musikkorps fulgte utallige engagementer med bl.a. DR-Symfoniorkestret, DR-Underholdningsorkestret, Copenhagen Phil, Tivolis Orkestre osv. I perioden 2002-2015 bliver han fast medlem af det hedengangne Tivolis Promenadeorkester. Søren har endvidere medvirket i et hav af teaterforestillinger på bl.a. Det Ny Teater, Gladsaxe Teater, Betty Nansen Teatret samt Nørregade Teatret i Maribo.

I 2004 tager livet endnu en drejning. Livgardens daværende ikoniske Stabstambour gennem 36 år, Jan Jerichau, står foran pensionering. Han og et enigt Musikkorps opfordrer Søren til at søge stillingen, hvilket han får.

Det er efterfølgende blevet til snart 16 år ”under bjørneskindshuen” i rollen som Den Kongelige Livgardes Stabstambour, som i øvrigt menes at være landets mest fotograferede person. 

Alle er velkommen til at komme og lytte til Vordingborgdrengens fantastiske livsforløb torsdag den 2. december kl. 19.00 i Kulturarkaden.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendigt. 

Billetsalg

Vordingborg Bibliotekerne benytter leverandøren Place2book til salg af billetter, hvilket betyder, at dine personoplysninger registreres hos Place2book.

Vil du vide mere om deres privatlivspolitik inden du køber billetter, kan du læse privatlivspolitikken her persondata.