Foto af værk af Anita Houvenaeghel
Anita Houvenaeghel udstiller i Kulturarkaden fra den 7. feb. til 8. marts

Om dette arrangement

Tid
7:00 - 23:00
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

Anita Houvenaeghel udstiller i Kulturarkaden

07.02.20 - 08.03.20
Billedkunstner og forfatter Anita Houvenaeghel udstiller malerier og grafiske arbejder

Fernisering fredag den 7. februar kl.16:00
Udstillingens titel er ”Vandring” – i landskabet og i rummet og hvor lyset skifter og sætter sine spor!
Anita Houvenaeghel (f.1945) debuterede på Charlottenborgs efterårsudstilling i 1975 og udstillede derefter på såvel Forårsudstillingen som på KE og Påskeudstillingen.
Siden sin debut har hun udstillet på mange museer i såvel Danmark som i udlandet. Hun har udført mange udsmykninger i det offentlige rum.
Siden 2000 har hun udsmykket 11 altertavler i ligeså mange kirker samt farvesat kirkerummene og udsmykket kirkestolene og prædikestolene i flere af kirkerne.
Anitas værker bygger på sanse-indtryk hvilket vi kan opleve i såvel hendes naturbilleder som i de værker, som hun giver fællestitlen ”musik”.
Kunstforeningen glæder sig meget til at præsentere de 36 værker, som er med på udstillingen, men også til at få lejlighed til at høre Anita Houvenaeghel fortælle om de mange overvejelser, som hun som kunstner gør sig under den kunstneriske proces.
Det vil alt sammen foregå i forbindelse med ferniseringen den 7. februar kl. 16.
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Vordingborg Bibliotekerne, økonomisk støtte fra Vordingborg Kommune og DGI Huset Vordingborg.