Foto af vandfald

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

Hussein Shehadeh: Oman, et stille sted i Arabien

06.08.19 - 01.09.19
Journalist Hussein Shehadeh udstiller fotos fra Oman

Oman er et land med en skønhed, der er unik i Golfområdet: Fra de spændende, bjergfyldte panoramaer nordpå til de grønne, tropiske planter i syden. Turismen er i sin barndom, men den tilskyndes af regeringen som en måde at tjene fremmed valuta på og at sprede indtjeningen og skabe job for omanerne. Vægten lægges på kvalitet, hvor man griber til en selektiv strategi for at undgå de negative sider ved masseturisme - ikke så meget for at få rige turister til landet, som for at sikre respekt for den lokale kultur og traditionerne.

En af myndighedernes prioriteter er at værne om naturen og kulturarven og landets historiske identitet. I 2008 oprettede man det såkaldte museum "Matahaf Ard AL-Luban" på dansk "Røgelsesland Museet". Opgaven er foretaget af en de mest betydningsfulde skikkelser i Omans kultur, Abdul Aziz Al Rowas som har sørget for beplantning af 6.000 røgelsestræer i Dorfar området. Desuden bliver der i disse år gjort en stor indsats for arkæologiske udgravninger, fx af de mest kendte havneområder fra fortiden, hvor røgelsesprodukterne blev afskibet til resten af verden. Et andet meget spændende fund, som er fra bronzealderen, er man nu i gang med at udgrave i området Salut i nærheden af det berømte Bahla Fortet.

I løbet af snart et halvt århundrede er det lykkedes Sultan Qaboos at udvikle sit land fra at være et fattigt, primitivt beduinsamfund til et moderne, fremgangsrigt land. Det enorme spring fra fattigdom til velstand har sikret fred og stabilitet i Oman. Fra starten søgte den unge sultan at holde så meget af Omans kulturelle arv så intakt som han kunne. Han opfordrede mænd til at bære deres traditionelle dishdashas, deres lange, hvide klædning. I deres bælter ser man stadig symbolet på mandighed, khanjar, en krum daggert i rigt dekoreret skede. Landet har dog samtidigt siden 1970 haft fornemmelsen for reformer. Det gælder kvinders stilling og status i samfundet, et tidssvarende retssystem og en form for demokrati, som afspejler sig i etableringen af to folkelige nationalråd (majlis ashura og majlis Oman). Denne form for demokrati kan ikke direkte sammenlignes med den vestlige verdens. Oman er et traditionelt, arabisk samfund, selv om det trods alt adskiller sig fra de andre lande i Golfen: For Sultanen rejser selv rundt i landet, og møder folk personligt og lytter til deres klager. Måske en art af nærdemokrati?