""
Anne Gyrite Schütt udstiller sine tegninger i Kulturarkaden 3.-23. september 2021

Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Target
For alle
Udstilling

Udstilling: Anne Gyrite Schütt udstiller sine værker

03.09.21 - 23.09.21
Tegner og billedkunstner Anne Gyrite Schütt udstiller i Kulturarkaden

Anne Gyrite Schütts malerier og tegninger emmer af nærvær, de er så dygtig gjort, at kunstnerens indsigt, kunnen og vilje til at forstå og være til stede i øjeblikket bliver videregivet til alle, der ser hendes kunst.

Anne har hele livet været tro mod sin kærlighed til tegne- og malerkunsten for igennem et sikkert håndværk, at overgive sig til det pulserende i livet, således at hun kan være til stede i sansning og den retning øjeblikket tager. Intentioner kan være klare og ambitiøse, men lige der, i nuet, er der åbenhed for en ny retning, et indfald og alt det uendelige, der ikke kan forudses. 

At opleve liv, bevidsthed og bevægelse i det levende og formidle det med en kridtstreg, eller noget oliemaling på en 2D overflade bliver ved med at fascinere hende.

Anne er særligt optaget af levende væsner i tid og rum, så mange af hendes ideer og koncepter udmunder i elementer med tiden som en ekstra dimension - som i serien “Bodyencounter”, hvor nutidige kvinder mødes med kvindekroppe fra andre tidsaldre, og de kropstyper, man idealiserede og dyrkede i kulturen i andre epoker. 

Anne har også arbejdet med forbryderalbums fra århundredeskiftet i serien “It could have been” hvor Anne maler/tegner sit eget portræt ind sammen med portrætter af disse anholdte kvinder for godt 100 år siden. 

Fernisering fredag den 3. september kl. 16.00 i KulturArkaden.