""
Skriveworkshop onsdag 29/9 kl. 15-17

Om dette arrangement

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Gratis
Target
For voksne
Workshop

At skrive sig til glæde og nye udfordringer!

29.09.21
Deltag i spændende skriveworkshop med Mona Hvid og Lone Rytsel.

At skrive er godt for sjælen og humøret!
Denne eftermiddag handler det ikke om at skrive bøger eller artikler, men finde glæden og ny inspiration bare ved at skrive. Du er velkommen uanset om du aldrig har skrevet eller du er mere øvet.

Mona Hvid har altid skrevet sig igennem livets små og store udfordringer – der står kasser med gamle Kinabøger på hendes loft. Og siden har hun fået erfaring med at skrive sig op af sengen og skabe noget nyt.

Lone Rytsel har brugt skrivningen til visualisering efter en diagnose med brystkræft, som vendte op og ned på hendes liv, men samtidig udviklede hendes kreative evner og lærte hende at bruge fantasien i såvel hendes eget liv som i hendes forfatterskab.

Begge arbejder med skriveteknikker, som forløser, og kan demonstrere og inddrage publikum, hvis de ønsker det. Der findes efterhånden en del forskning, der viser hvor gavnlig skrivning kan være - men dette arrangement vil tage udgangspunkt i Mona Hvid og Lone Rytsels praksis (måske krydret med lidt data fra forskningen).

Lone Rytsel bor i Sandvig, er forfatter, aftenskoleleder og arbejder som coach og underviser i Forfatter- og skriveværkstedet og er igangsætter af nye forfattere, der mangler tiltro til, at de kan skrive, selv om de har skrevet masser af dagbøger og små tekster til skrivebordsskuffen. Lone skriver bøger til selvudvikling og letlæselige små romaner og senest små tekster med 100 ord i prosalyrik: ”Opmuntring i en krisetid” og tidligere blandt andet: ”Tænk dig til et bedre liv”, ”Når trolde coacher” og ”Mine små soldater”.

Mona Hvid skrev sig bogstaveligt talt op af hospitalssengen ved at skrive sin voksne søns bog. Mange spurgte, hvordan hun havde gjort det, og derefter skrev hun håndbogen: "Skriv dit (voksne) barns bog - det er ikke for sent." Mona medvirker i et par antologier og har skrevet til ugeblade og fagblade. Hun skriver nu på bøgerne "Du må LEVE med det" - om alt det, man skal lære både på det ydre og det indre plan, når man pludselig bliver meget syg - samt om mulighederne, når lægerne må give op og giver dig beskeden: "Du må leve med det." 

Arrangementet har fået delvis støtte fra Kulturministeriet

Arrangementet er gratis, men der skal hentes en billet, da der er begrænset pladser. Det foregår i mødelokalet på 1. sal i KulturArkaden. 

 

Billetsalg

Vordingborg Bibliotekerne benytter leverandøren Place2book til salg af billetter, hvilket betyder, at dine personoplysninger registreres hos Place2book.

Vil du vide mere om deres privatlivspolitik inden du køber billetter, kan du læse privatlivspolitikken her persondata.