Familiekoncerter

Familiekoncerter er et tilbud til børn i alderen 5 til 8 år og deres forældre om sammen at opleve levende musik af høj kvalitet præsenteret i børnehøjde.

Hvert år tilbydes seks Familiekoncerter. Koncerterne er fordelt på fire koncerter i Vordingborg, én i Stege og én i Præstø.
Hovedformålet med koncerterne er at give børnene en anderledes og stor musikalsk oplevelse i fritiden sammen med deres forældre. En oplevelse, der går hånd i hånd med de koncerter børnene præsenteres for i skolen gennem LMS (Levende Musik i Skolen) Skolekoncerter. Det er også håbet, at disse koncerter kan være med til at skabe et godt lokalt musikliv for børn, og måske inspirere til selv at udøve musik f.eks. i Vordingborg Musikskole.
Familiekoncerter arrangeres  i et samarbejde mellem STARS, Stege Bio, Bio Bernhard, LMS (Levende Musik i Skolen), Vordingborg Musikskole og Vordingborg Kommune

Spillestederne i Vordingborg Kommune:
Vordingborg: STARS
Stege: Stege Bio
Præstø: Bio Bernhard.

Familiekoncerter afholdes altid om lørdagen og starter kl. 11.  De varer mellem 40 og 70 min.