Kampagnebanner for eReolen
De blå titler er ekstra titler, som du kan låne udover den normale kvote

Ugens tip: Kender du de "blå titler" på eReolen?

02.03.21
Der findes over 22.000 titler, der er markeret med blåt e-bogs- eller lydbogsikon. Disse titler tæller ikke med i din normale udlånskvote. Du kan derfor låne disse titler, selvom du har nået grænsen for din udlånskvote.

Når du har valgt en bog, der er markeret med blåt, vil teksten "Materialet tæller ikke med i din lånekvote" være synlig under "Prøv" og "Lån" knappen.

Søgning i eReolens app:
Når du foretager en søgning i eReolens app, kan du indsnævre søgeresultaterne til at vise udelukkende titler, der er 'Ekstra lån.'
Når du har søgt, vælger du "Filtrér", der ligger øverst til venstre over søgeresultaterne.
Under "Filtrér" har du mulighed for at indsnævre via "Vis kun ekstra lån."
Du kan også få en fuld liste over alle de blå titler/ekstra titler ved at vælge søgesiden og kategorien "Blå titler."

Søgning på eReolen.dk
Når du foretager en søgning på eReolen.dk, kan du indsnævre søgeresultaterne til udelukkende at vise titler, der er 'Ekstra lån'.
Dette gør du via facetten 'Ekstra titler' i venstre margin.
 'Min side' indeholder øverst en liste over dine lånekvoter på e-bøger og lydbøger. Her kan du komme til en side, der udelukkende viser 'Ekstra lån', via linket 'Se titler, du altid kan låne'. 

 Klik her for at se alle de blå titler.

Gik du glip af Ugens tip fra sidste uge, kan du læse det her digitale magasiner flytter til ereolen global