""
Find masser af artikler online på bibliotek.dk

Ugens Tip: Digital Artikelservice

06.11.21
Få artikler leveret direkte i din private mailboks!

Artiklerne fremsøges i Bibliotek.dk og bestilles ved, at du benytter dit låner-id til Vordingborg Bibliotekerne. Når de er fremfundet på Det Kgl. Bibliotek, bliver de leveret direkte til din mail. I nogle tilfælde vil der pga. rettigheder ikke være mulighed for at få dem elektronisk, men kan afhentes udprintet på dit lokale bibliotek.

Sådan fungerer det:

1. Du opretter dig som bruger i Bibliotek.dk og vælger et af Vordingborg Bibliotekerne som hhv. favorit- og afhentningsbibliotek.

2. Når du har fundet ønsket materiale, bruger du linket ”Bestil kopi”.

3. Du skal være logget ind i Bibliotek.dk, før du kan bestille materialet.

Pga. pligtaflevering har Det Kgl. Bibliotek i samlingen mere end 40.000 forskellige danske tidsskrifter. De råder også over et stort antal udenlandske tidsskrifter. De tilbydes til nem og hurtig levering digitalt i din mailboks eller print til afhentning på dit lokale bibliotek.

Materialer, der allerede er scannet ind, kan du derfor have på få minutter. Materialer, der skal scannes for første gang, leveres gerne indenfor 24 timer på hverdage. Find artikler fra både videnskabelige tidsskrifter, specialudgivelser og artikler fra populære tidsskrifter om fx mad og motion m.m.

Som bosat i Vordingborg Kommune har du som låner adgang til disse.

Find vej her digital artikelservice

Gik du glip af sidst uges tip, kan du læse det her Faktalink