""
Opslagsværker, artikler m.m. indenfor en bred vifte at naturvidenskabelige emner.

Ugens tip - Gale in Context: Science

04.09.21
Artikler om matematik, fysik, kemi, medicin, biologi, geologi, astronomi, rumfart og andre naturvidenskabelige emner? Så kan du finde dem online via biblioteket i Gale in Context: Science.

I Gale in Context: Science findes millioner af artikler indenfor en bred vifte af naturvidenskabelige emner som matematik, fysik, kemi, medicin, biologi, geologi, astronomi, rumfart og meget mere. Basen giver adgang til over 400 aviser og tidsskrifter, og den rummer billeder, lydfiler, videoklip og links til relevante hjemmesider om naturvidenskabelige emner.

Basen er god til opgaveskrivning for dig, der går i folkeskolens ældste klasser eller er studerende på en ungdomsuddannelse og arbejder med naturvidenskabelige emner.

Du kan også med fordel bruge basen, hvis du er naturvidenskabeligt interesseret, men har svært ved at finde nok faglitteratur på dansk om de emner, som du interesserer dig for.

Gale in Context: Science er på engelsk, men basen er nem at søge i, og søgeresultaterne præsenteres visuelt og overskueligt. Man kan enten klikke sig frem til et givent emne via emneoversigten eller bruge søgefunktionen, hvor man bl.a. kan søge på tekster af forskellig sværhedsgrad. Søgningen kan også afgrænses til et særligt emne eller en bestemt publikation.

Se mere om Gale in Context: Science i videoen på eKurser.nu: Gale in Context: Science

Gik du glip af det forrige ugens tip, kan du læse om det her Qello Concerts