""

“VI GØR DET SAMMEN” - en podcastserie om fællesskaber, der bidrager til en bedre verden

13.04.23
Sammen om verdensmål UGE 17

Velkommen til podcastserien ”Vi gør det sammen”. Her møder du handlekraftige borgere og biblioteker, der samarbejder om at gøre deres lokalsamfund mere bæredygtige.

Vi har også inviteret klima- og bæredygtighedspsykologer, Forbrugerrådet Tænk og journalist Nina Bendixen i studiet, så de kan inspirere med viden, refleksioner og tips til, hvordan vi kommer i gang med at handle. Vi taler om naturforbundethed, biodiversitet, tøjspild og klimapsykologiske dilemmaer. I episode 5 stiller vi skarpt på UGE17 - bibliotekernes verdensmålsuge. 

Podcasten er en del af projektet SAMMEN OM VERDENSMÅL, der er søsat af Tænketanken Fremtidens Biblioteker og støttet af VELUX FONDEN.

Podcasten er tilgængelig i de fleste apps og på hjemmesiden: www.sammenomverdensmål.dk