""
Makerspace holder åbent hus 1/10 kl. 10-13

Makerspace holder åbent hus lørdag 1/10 kl. 10-13

17.09.22
Vidste du, at på Vordingborg Bibliotek i Kulturarkaden har alle borgere adgang til 3D-printere, laserskæring, folieskæring, gravering, CNC-fræsning, lodning, programmering m.m. ?

Lørdag den 1. oktober kl. 10-13 byder Makerspace Vordingborg indenfor i lokalerne på 1. sal i Kulturarkaden.

Er du blevet nysgerrig? Så kom og bliv vist rundt og se hvilke tilbud vi har til dig.

Du kan få udleveret en Microbit minicomputer, hvor du kan lære, hvordan du programmerer. Den kan fx bruges som terning og kompas.

Du kan også få graveret dit navn på et vandglas eller prøve at lave et rigtigt flot navneskilt på folieskæreren.

I mens du hygger dig med de spændende tilbud, serverer biblioteket lidt sødt samt noget at drikke.

Alle er velkomne!

Makerspace Vordingborg holder til i KulturArkaden, Sydhavnsvej 6, 4760 Vordingborg.