Forside af bogen: Det er en meget dårlig idé at gemme bananer
Anne Regitze (Gitte) Petersen anmelder: "Det er en meget dårlig idé at gemme bananer "

Ugens Anmelder: Anne Regitze (Gitte) Petersen

21.04.21
Anne Regitze (Gitte) Petersen anmelder Michael Pedersens roman : " Det er en meget dårlig idé at gemme bananer!"

Så blev der danset af i haven.... Lene og Keld dansede for 2. gang i deres have i deres 25 års lange ægteskab! 1. gang , da de var helt unge. Den allersidste dans virker lidt uhyggelig, da de begge kommer til skade, hvilket måske symbolsk kan opfattes som om, at "Troskabseden" ikke vil holde??

Lene vil fejre deres sølvbryllup med en rejse, men det vil Keld ikke! Lene har for længe siden lukket for det "varme vand". Der er en stigende spændingskurve gennem romanen, som holder læseren fanget til slutningen: Lukker Lene op for de "varme kilder " igen og tager Keld med ud at rejse?

Dette afsløres på en af de sidste sider samtidig med romanens lidt underfundige titel, som er et udsagn fra Keld!

Vi læser om ægteparret gennem godt og ondt, hvor de bor på en villavej, hvor alle kommer hinanden ved - og så alligevel ikke!

Keld er erotisk underernæret og ser sig om efter andre kvinder. Han er en værre lille egoist - til tider mandschauvinist og han er ikke særlig sød overfor Lene - på den anden side er hun heller ikke særlig sød overfor ham!

De lever i hver sin verden på hver sit sidespor - toget er kørt af skinnerne....!

Man kommer til at holde af dem begge to og håber hele tiden på, at de via gode gensidige gerninger vil sætte noget ind på hinandens konto!

Romanen: "Det er en meget dårlig idé at gemme bananer " er en humoristisk, vedkommende og en empatisk roman, som jeg med glæde vil give 5 ***** ud af 6 mulige .

Michael Pedersen har gjort det igen . Temaet handler om mennesker på en villavej som i hans forrige roman "TØRKE "

Af samme forfatter :

"Den afmægtige Adam" 2007

"Evighedsstudenter" 2008

"Kierkegaards kabale" ( Fagbog ) 2013

"Næsvisheder frabedes" 2018

"Tørke" 2019

Læs sidste uges anmeldelse, hvor Mette storm anmeldte Anthony Holden: The Oscars: The Secret History of Hollywood’s Academy Awards.

Materialer