Ugens anmelder er Birgitte Mølgård Hansen

Romanen ’De otte bjerge’ skrevet af italienske Paolo Cognetti, oversat til dansk af Lorens Juul Madsen – er en smuk og bjergtagende bog om ikke blot naturen, men også om et smukt og langvarigt venskab.

Pietro og Bruno bliver venner, da Pietros forældre lejer et lille hus for foden af Monte Rosa, hvor Bruno bor. Til daglig bor Pietro og hans familie i Milano, hvor arbejde, skole, stress og jag fylder hverdagen – men når sommeren kommer – tager den lille familie væk fra byen og drager ud til bjergene. Pietros far elsker bjergene og bliver en helt anden person, når de ankommer til den lille landsby Grana. Han bruger det meste af sommerferien på at vandre i bjergene.

Bruno bor i Grana og er hyrdedreng. De to drenge mødes første gang, da de er 11 år gamle. De bliver venner og sammen går de på opdagelse i forladte huse og i bjergene. Bruno elsker at bo ved bjergene og kan ikke se sig selv andre steder. Han er lidt af en enspænder og har det bedst væk fra den lille landsby og mennesker i det hele taget. Pietro kan ikke undvære byen og bliver hængende i Milano, hvor han uddanner sig til dokumentarfilminstruktør. Men han vender altid tilbage til bjergene – modsat sin far som elskede at vandre – elsker Pietro at klatre i bjergene. På et tidspunkt vokser de to drenge fra hinanden, men mødes igen, da de bliver voksne. De bygger et hus i bjergene til Bruno med de bare næver - på sikker afstand af civilisationen.

Det er en smuk og stilfærdig bog – hvor venskab og den smukke natur i bjergene er i højsædet. Sproget er smukt og meget malende – man kan ligesom se bjergene og den flotte natur for sig, mens man læser. En bog, jeg klart vil anbefale.

Forfatteren Paolo Cognetti er selv uddannet dokumentarfilminstruktør og vandrer flere måneder om året i bjergene som han skriver så smukt om – ofte helt alene.

Gik du glip af sidste uges anmeldelse, kan du her læse om kokken Konrad.