Ugens anmelder er Jette Mehlsen

Det her er en selvbiografisk roman om en homoseksuel drengs opvækst i Glasgow i 1980erne.  Shuggie lever med sin alkoholiserede mor i et fattigt arbejderklassehjem. Shuggie prøver at redde sin fordrukne mor fra et kaos af mænd, overgreb og elendighed, og Shuggie kommer kun sporadisk i skole. De lever af sociale ydelser og bor i et slidt og trøstesløst boligområde. Det er et råt kvarter, hvor vold, misbrug og fattigdom dominerer, og hvor det ikke er populært at skille sig ud.
Shuggies far er skredet, og Shuggies to ældre søskende er tidligt stukket af hjemmefra.
Jo mere moren drikker, jo mere voksen bliver Shuggie. Da Shuggie er 16 dør hans mor af druk.

Det er en stor fortælling. Sprogligt er den flot og velfortalt.
Det er en hård bog at læse, men den skildrer også et meget kærligt og nuanceret billede af mor og søn i en håbløs situation. Man får sympati for de personer, som er med i bogen.

Det er et hjerteskærende, rystende og råt portræt af, hvad Thatchers økonomiske politik i 80’erne gjorde ved folk. Forfatteren siger selv, at romanen er tænkt som en kærlighedsroman og ikke en politisk roman. Egentlig havde han aldrig tænkt, at romanen skulle udgives.

Douglas Stuart er født i Glasgow i 1976. Han er uddannet på Royal Academy of art. Han har boet i New York i mange år og arbejdet som tøjdesigner. Han lægger ikke skjul på, at det er hans eget liv, han beskriver. Dette er hans debut. Han var 10 år om at skrive bogen, og der var over 40 forlag, der afviste manuskriptet, inden det endelig blev købt til udgivelse. Bogen er blevet en international bestseller, og Douglas Stuart har vundet Booker-prisen for den.
Nogle anmeldere har sammenlignet romanen med Charles Dickens forfatterskab i dens studie af social elendighed.
Douglas Stuart har i år udgivet romanen: ”Unge Mungo”, der kredser om nogle af de samme temaer som ”Shuggie Bain”.

Gik du glip af sidste uges anmeldelse, kan du læse den her