""
Pernille anmelder 'Mørkebarnet'

Ugens anmelder er Pernille Vangaa Knudsen

11.08.21
En smuk og rørende billedbog.

Mørkebarnet skrevet af Cecilie Eken er en smuk og rørende billedbog. Billedbogen anbefales til højtlæsning fra 5-7 år, men den kan så meget mere for både større børn og voksne. Det er en bog, der giver et lille stik i hjertet – og stof til eftertanke.

I starten af bogen ser vi en skøn og dejlig have, og vi hører, at der bor 2 børn her. Vi ser en gynge, et legehus og blomstrende træer. Den ene pige, lysbarnet, har lyst hår og fint tøj, og hun sidder på en gynge i solen med blomster i håret – mild og sød. Alt ånder idyl, men tag ikke fejl, for i den mørke og skyggefulde ende af haven leger det andet barn ensomt og forladt. Det er mørkebarnet. Hun har dunkle øjne, og hun elsker grimme ord og spiser jord og blanke røde bær. Forældrene ved godt, hvor hun er, men om aftenen er det kun lysbarnet, der bliver lukket ind og mærker omsorg og kærlighed fra mor og far. Mørkebarnet banker på ruden og vil ind, men mor og far vender hende ryggen. Mørkebarnet bliver nu så vred og vækker nattens væsner, der skræmmer lysbarnet, så hun skriger. Men lysbarnet er lammet af frygt og skriget kommer aldrig ud. Mørkebarnet står først og glæder sig over lysbarnets smerte – men så vækkes noget i hende, og hun finder al sin styrke og jager det onde bort. Mor og far undres over larmen og kommer ind på værelset. Lysbarnet fortæller nu om mørkebarnets bedrift, og denne nat sover begge piger på værelset i samme seng.

For børn handler fortællingen om søskendejalousi, men der er så mange flere lag i fortællingen til de voksne, som også understreges af billederne i bogen. Tegningerne i billedbogen er helt i særklasse. De er både fine og grove på samme tid, og der er masser at gå på opdagelse i, fx når vi følger lyspigen, der ligger skræmt i sengen, mens monstrene kryber ind under seng og skabe, da mørkebarnet skræmmer dem på flugt. Man skal holde godt øje med billederne på væggen på værelset, for de skifter undervejs og hjælper med en anden forståelse af indholdet i bogen.

Cecilie Eken kan bare det der med sproget, og i ”Mørkebarnet” er teksten skrevet på de smukkeste vers, der rimer. På sidste side er 1. linje fra hver side samlet til et digt. Hele historien rammes derved ind, og forstås så fint på ny - i en såkaldt sonatkrans. 

Som voksen kan man blot vælge at læse bogen på børnenes præmisser, dvs. som børnene ser den: En fortælling om søskendejalousi, hvor begge til sidst får lov til at sove i huset ved mor og far. Det kræver nok en lille snak med barnet, når bogen er læst. Der er dog, som sagt, mere i denne bog for den voksne læser, for den handler måske mere om at acceptere også de mørke sider – dvs. det mørke sind hos sit barn. Vi voksne skal måske være bedre til også at rumme og omfavne netop den side hos barnet. Det er måske denne rå og vilde styrke, der kan hjælpe et barn gennem livets udfordringer.

En ægte billedbogsgyser for børn og voksne – som sætter spor.

Pernille Vangaa Knudsen er børnebibliotekar på Vordingborg Bibliotekerne

Materialer