""
Sanne anmelder 'Under en blodrød himmel' af Mark Sullivan

Ugens anmelder er Sanne Tandrup

12.05.21
I Mark Sullivans ”Under en blodrød himmel” kommer læseren hele vejen rundt. Store helte, høje bjerge og dejlig kærlighed.

Bogen starter i 1944 hvor Milano bliver bombet af de allierede, og Pinos forældre beslutter at sende ham og hans lillebror Mimmo til præsten Res skole Casa Alpina i Alperne. Her lærer Pino ikke meget grammatik, men til gengæld lærer han at eskortere jøder over farlige, men utrolig dragende bjergpassager til det neutrale Schweitz. En tur, han gentager mange gange. For at undgå, at han blive sendt til Østfronten, kalder forældrene Pino hjem til Milano. Her melder han sig til tysk tjeneste og bliver chauffør for General Hans Leyer, som er Hitlers højre hånd i Italien. Via sin ansættelse som privatchauffør kan Pino nu på tætteste hold spionere. Som medlem af Organization Todt og som chauffør bliver han vidne til en række brutale begivenheder, men midt i vanviddet forelsker han sig stormende i den smukke stuepige Anna.

Ud over at være en god læse oplevelse, giver bogen også stor lyst til at bestige Alperne, være på glatis, tilgive hinanden og forelske sig.

Fortællingen bygger på en faktisk historie.

Med venlig læselyst.

Sanne/Vordingborg Bibliotekerne

Gik du glip af sidste uges anmeldelse kan du læse den her Greven af Monte Cristo

Materialer