""
Dedikeret låner anmelder 'Dragetid'

Ugens anmelder er Tom Dahl-Østergaard

25.08.21
En magisk sejlerbog!

"Magisk" skrev Daily Mail om bogen "Dragetid" af Carol Birch.

Og det er lige hvad den er - magisk. Jeg har læst et utal af sejlerbøger, men aldrig en som denne. Skildringen af tilværelsen om bord på en engelsk hvalfanger i slutningen af 1800-tallet er mageløs.

Man bliver suget ind og bliver nærmest en del af mandskabet og hverdagen om bord, så levende er det beskrevet. Og modsat så mange andre bøger, der fokuserer på den strenge disciplin på søen, så er det kammeratskab og de menneskelige relationer, som fylder.

Måske fordi forfatteren er en kvinde; hun er i hvert fald uovertruffen.

Bogen kan varmt anbefales, hvis man har lyst til et rigtigt eventyr fra havet.

Tom Dahl-Østergaard er en af Vordingborg Bibliotekernes flittige lånere.

Gik du glip af sidste uges anmeldelse, kan du læse den her Den falske markise

Materialer