Ugens læser er Bo Manderup
Jeg læser gerne bøger. Det kan være svært at tage sig den nødvendige tid, men det er værd at prioritere læsningen. I de senere år har jeg kastet mig over klassikerne som f.eks. ”Lykke-Per” af Henrik Pontoppidan, ”Pizza del Popolo” af Wilhelm Bergsøe og er lige nu ved at læse ”Huset Buddenbrook” af Thomas Mann. Fantastiske bøger. Imidlertid er den bog, jeg gerne vil anbefale læserne her, af en anden støbning. ”Jeg kunne prøve at forklare dig handlingen, men det ville være som at beskrive en katedral ved at sige, at det er en bunke sten, der ender i en spids”. Sådan siger en af karaktererne i ”Vindens Skygge” af Carlos Ruiz Zafón. ”Vindens skygge” er en bog om en bog, der på dramatisk vis griber ind i den unge Daniels liv. Bogen foregår i Barcelona i årene efter den spanske borgerkrig med intriger, spænding og kærlighed – alt det en roman skal rumme.
I en anmeldelse fra 2004 på ”Litteratursiden” skriver Marit Haugaard: ”Stedet her er et mysterium, Daniel, en helligdom. Hver bog, hvert bind du ser, har sjæl. (…) Når et bibliotek forsvinder, når en boghandel lukker sine døre, når en bog forsvinder i glemsel, sørger vi, der kender dette sted, vogterne, for, at den kommer herhen. De bøger, som ingen længere husker, de bøger, som er forsvundet i tiden, lever på dette sted videre for evigt, mens de venter på en dag at falde i hænderne på en ny læser, en ny ånd”.
Stedet er De Glemte Bøgers Kirkegård, og Daniel bliver som tiårig indviet som vogter af sin far, antikvarboghandleren Sempere. Som en rituel handling skal han udvælge en bog, som han skal adoptere og holde i live, og han vælger – eller rettere sagt - "Vindens skygge" af Julián Carax adopterer ham. Dette er indledningen til 452 siders forrygende underholdning, der leder tankerne hen på det 19. århundredes store fortællere. Persongalleriet er mangfoldigt og farverigt; hvem kan ikke elske den stortalende, storspisende, radmagre Fermín Romero de Torres, tidligere regeringsagent og subsistensløs, nu bibliografisk assistent hos Sempere & Søn, og gyse ved tanken om den personificerede ondskab i skikkelse af Francisco Javier Fumero Almuñiz, bøddel for den til enhver tid vindende side? Plottet er lige så mangfoldigt som persongalleriet. Daniel sluger bogen, og mysterierne begynder at vælte ind; hvem er den mystiske mand, der holder øje med ham, han ligner faktisk en af personerne i bogen, hvorfor kan han ikke finde flere bøger af forfatteren, etc. etc.? Daniels årelange søgen efter bøger af og oplysninger om Julián Carax bliver også det unge menneskes søgen efter identitet og mening med livet for slet ikke at tale om kærligheden. Bogen foregår i Barcelona i årene efter den spanske borgerkrig med tilbageblik på århundredets første årtier i takt med, at Daniel afdækker Julián Carax’ liv. ”
”Vindens skygge” er ikke en bog om Franco-tiden, men tidens armod og angst hviler som en skygge i baggrunden. Bogen er en rigtig ”page-turner”. Det er med spænding og utålmodighed, man læser hvert nyt kapitel. Samtidig får man lyst til at besøge Barcelona for selv at gå på opdagelse. Kort sagt; en bog, der er godt selskab. Skulle man få lyst til at læse et skønlitterært værk om den spanske borgerkrig kan jeg stærkt anbefale ”Hvem ringer klokkerne for” af Ernest Hemingway.
FAKTA: Carlos Ruiz Zafóns roman ”La sombra del viento” blev udgivet i 2001 (på dansk ”Vindens skygge”, 2005). Carlos Zafón (1964-2020) blev født i Barcelona og udgav fire ungdomsbøger, inden han i 2001 slog internationalt igennem med Vindens skygge. Siden er Englens spil, Himlens fange og Åndernes labyrint udkommet i serien "De glemte bøgers kirkegård". Hans bøger er oversat til mere end fyrre sprog, og forfatteren er blevet sammenlignet med Umberto Eco og Charles Dickens. ”Vindens Skygge” er første bind af en cyklus på fire bøger. Vi er i 1950’ernes hektiske Barcelona, hvor den spanske borgerkrig og dens følger er nærværende.