Ugens læser er Karina Fromberg
Er der noget som en god krimi? Enten i natlampens skær, i drivhuset eller i den gode lænestol med tæppe om benene. Jeg læser mange forskellige genrer, men den bedste er nu krimi, og jeg er stor fan af de danske krimidronninger.
Jeg har valgt at anmelde ”Vildskud”, som er den 8. bog i Rebekka Holm-serien af Julie Hastrup. Jeg har ventet i spænding på denne, for den 7. bog sluttede på en måde, så udviklingen for hovedpersonen kunne dreje i mange retninger. Det er sådan med Julie Hastrups romaner, at man følger en fast person, Rebekka Holm, der er en kvindelig drabsefterforsker, og så har hver roman en hovedhistorie med flere underhistorier. Ja, der er noget at holde styr på, men det er med til at give en god levende historie, og ofte ”ser” jeg historien i ”billeder” i tankerne netop på grund af de gode beskrivelser. Der er en personlig og psykisk historie bag denne roman, idet Julie Hastrups søn for år tilbage blev overfaldet. Det gav psykiske ar på sjælen, og Julie Hastrup tager med ”Vildskud” fat i emner som hævnlyst, selvtægt, sorg og bearbejdning af sorg – emner som for mange er tabubelagt. Derudover foregår handlingen på kendte steder, bl.a. det nedlagte Danmarks Akvarium i Charlottenlund og det gamle Helsingør Hospital. Det giver fine detaljer i historien, og man kan mærke, at forfatteren har haft et stort researcharbejde, hvilket er med til at forhøje læseglæden.
I ”Vildskud” kæmper Rebekka Holm med en indre vrede over at være involveret i den ulykke, der er skyld i, at hendes kæreste nu ligger på hospitalet. Hun kommer i en sorggruppe, hvor vi så møder alle de personer, der med hver deres historie i historien fortæller om sorg, hævn og psykisk ustabilitet. Og der er nok at holde styr på! Der lægges ud med, at et barn drukner på en ferie, og familiens (især moderens) sorgbearbejdning er en af underhistorierne i ”Vildskud”. Sorg, frustration og behovet for at skyde skylden på nogen er ved at ødelægge familien og forholdet til vennerne, og moderen er med i sorggruppen. En kvinde dør, og hendes søster starter i sorggruppen. Hun er fyldt med sorg og samtidig et voldsomt behov for at snakke om hævn. Man møder den unge mand Elias, der er lidt af en enspænder. Han har arbejdet som tjener, og har modtaget trusselsbreve og opringninger, hvilket Rebekka selv i en periode har oplevet – er der mon en sammenkobling her? Danmarks Akvarium er med i historien, ligesom Helsingør Hospital kommer ind i billedet. I mellemtiden er der fortalt meget i sorggruppen, ideer er spiret frem hos sorggruppens medlemmer – øje for øje – tankerne er mange, for hvor langt vil man gå for at hævne sig, og kan man måske hjælpe andre med hævn.
Spørgsmålene er mange, og det er med til at skabe en lidt uhyggelig fortælling, som kryber ind under huden på en. Bipersonernes liv og baggrundshistorier holdt op mod hovedpersonen skaber et univers, hvor man hurtigt bliver fanget og gætter med på, hvem der mon er morder. Og jeg tør godt afsløre, at historien ikke ender som forventet. Jeg vil ikke løfte sløret for mere af handlingen, for den skal I læse selv.
Julie Hastrups Rebekka Holm-serie kan godt læses som selvstændige romaner, men jeg vil anbefale, at I starter med den første roman ”En torn i øjet”, for der sker meget udvikling med hovedpersonen, som er interessant at følge. Og så vil jeg ønske god læselyst – bøgerne er svære at lægge fra sig, når man først er kommet i gang.
Karina Fromberg er Kommunalbestyrelsesmedlem og Gruppeformand for Venstre i Vordingborg Kommune