Ugens anmelder: Marianne Christensen

13.01.21
Marianne anmelder Thomas Kirks bog 'Hvad siger sproget?', der er fyldt med ord- og sprogbilleder

Som historiefortæller mangler man sjældent ord, og der er mange at bruge af. Thomas Kirk er historiefortæller og nu også forfatter. Der er ikke mange ord i ”Hvad siger sproget”. Til gengæld er der et hav af ord- og sprogbilleder, som har givet mig en oplevelse for livet. Intet mindre! Jeg betragter mig selv som et kreativt menneske, men her kommer jeg til kort. Thomas Kirk har med sin første bog blæst mig fuldstændigt bagover og åbnet en helt ny side af sproget, som jeg aldrig har tænkt over. Helt konkret er bogen delt op i fire små afsnit med bogstaver, ord, sætninger og ordbilleder, hvor han viser billeder på, hvad sproget kan sige. Han leger grafisk med ordene, så det tilsyneladende og umiddelbart forkerte giver mening på helt nye måder.

I denne bog får jeg udfordret min kreativitet, min humor og min lyst til at se meget mere af den slags fra Thomas Kirk. Som forlag har vores lokale 'Vild Maskine’ satset på noget, der er helt anderledes og virkelig vildt. Jeg anbefaler alle at få fingrene i den bog, det er en, jeg vil slå op i ofte, når jeg trænger en lille en på opleveren.

Min læseinteresse begyndte allerede, inden jeg kom i skole, for vi havde fjernsyn, og jeg var interesseret i at vide, hvad der stod på linjerne, når der var tekstede udsendelser. Mine forældre var trætte af at læse højt for mig, så det gjaldt om hurtigst muligt at få lært at læse selv. Det gik dog noget trægt i skolen, hvor vi var 34 elever i klassen, og vi skulle vente på, at alle læste lidt op. Heldigvis kunne jeg gemme mig bag dem, der sad foran, så jeg lærte hurtigt at bladre om bag i læsebogen og læse de spændende og lidt sværere historier, der stod der.

Som 8-årig havde jeg en ganske kort periode med sygdom, så jeg måtte blive i sengen. En dag kom min mor hjem fra byen med ’Musebogen’ af K.H. With. Min mor havde i forvejen fortalt masser af musehistorier ud af det blå, og selv om jeg var bange for mus, blev denne bog min yndlingsbog i mange år. Det var hyggelige historier fra et meget anderledes miljø end mit eget, men overordnet handlede den jo om følelser og relationer. Det gjorde Indtryk på en lille pige, og grundstenen til et liv med bøger var lagt. Desuden var denne bog min egen bog, jeg måtte skrive mit navn i den til evigt eje i modsætning til de andre bøger i reolen, der var min mors. Min far læste ikke bøger.

Jeg læste desuden alt, hvad jeg kunne overkomme af noveller og romaner i "Familiejournalen", "Hjemmet" og "Hendes Verden" som min mor dels købte og dels udvekslede med min farmor. Somme tider hørte jeg, de talte om, at der vist var nogle af historierne, som ikke egnede sig til, at jeg læste dem, men det gjorde dem bare endnu mere spændende. Der var ord og indhold, jeg ikke forstod, men jeg læste bare videre og fik det bedste ud af det. Det var en fornøjelse at fordybe mig i historierne, komme langt væk fra hverdagen og opleve eventyr, som overgik alt, hvad jeg nogensinde kunne forestille mig i fantasien. Historier som ’Forældrefælden’ af Emil Kästner og ’Gaven’ af O’Henry brændte sig ind i min hukommelse, fordi de rummede situationer, som jeg slet ikke kunne forestille mig ville overgå mig, men tanken var på samme tid både skræmmende og dragende. Jeg var ikke en drømmertype, for jeg havde spænding nok i livet til dagligt i en stor søskendeflok og et liv på landet, hvor der altid var nyt at opleve i naturen og de nære omgivelser. Jeg troede, at alle historierne var en ægte afspejling af virkeligheden, og det var de vel egentlig også på hver deres måde. Der er mange forskellige virkeligheder afhængigt af øjnene, der ser.

Siden har jeg læst utallige bøger, både faglitteratur og skønlitteratur til uddannelse, research og underholdning. Altid er jeg blevet beriget af forfatternes værker og har derigennem fået udvidet min horisont. Jo flere ord, jo bedre. Jeg nyder både at eje bøger, og at alt er tilgængeligt på biblioteket.

Og så bliver hele min verden vendt på hovedet med ”Hvad siger sproget", hvor der som nævnt ikke er mange ord. Men der er SÅ meget mere end det.

Læs den og bliv overrasket, udfordret og glad!

Ugens læser er Marianne Christensen, som er historiefortæller, foredragsholder, coach og forfatter.