""

Ugens læser er Michael Larsen

02.12.20
Bliv klogere på ledelse

Jeg har læst en bog af Kim Kristensen, som hedder ”Følg mig: ledelse fra fronten”. Den handler, som titlen antyder, om ledelse. Jeg har valgt denne bog, da Kim Kristensen, ligesom jeg, er lokal. Jeg har gået i skole med ham og han er en mand, der viser, hvad en leder også kan indeholde. Den handler om at stå forrest, gå forrest og sætte sit eget hold, samt at turde vise følelser foran sine medarbejdere og som Kim skriver “elsk din medarbejder”.

Jeg har valgt nogle citater fra hans bog:

“Hvis man bruger kæft, trit og retning i krig, dør man”

“Du skal aldrig udsætte dine soldater for noget, du ikke selv vil gøre”

“At medarbejdere kan handle hurtigt og i overensstemmelse med ledelsens intentioner, er en enorm styrke for enhver organisation”

“Ledelse er nu engang intuition, etik, ansvarlighed og omsorg. Det er derfor ledelse er en disciplin i sig selv”.

Sådan kunne jeg blive ved med citater fra en super god bog, som jeg mener en hver leder med respekt for sig selv burde læse og lære af.

“HVIS DU ER I TVIVL, ER DU IKKE I TVIVL”

Michael Larsen sidder i Vordingborgs kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet.

Materialer