Fotokonkurrence frem til 30. september
Fotokonkurrence frem til 30. september

Fotokonkurrence

31.08.20
Vis os Vordingborgs natur!

Vordingborg Bibliotekerne inviterer alle til at deltage i fotokonkurrencen ”Vis os dit vilde vidunderlige Vordingborg”.

Kom ud i Vordingborgs vilde natur og slip kreativiteten løs med enten din mobiltelefon eller kamera. Du vælger selv motiv; det kan være dyr, søer, hav, skov, mark – valget er dit.

Del dine naturoplevelser med os på Vordingborg Bibliotekernes Facebookside og deltag i konkurrencen om at vinde et eksemplar af ”Dansk pattedyratlas” af Baagøe & Secher Jensen.

Du kan indsende dine billeder til Vordingborg Bibliotekernes Facebookside frem til onsdag den 30. september 2020. Billederne mærkes ’fotokonkurrence’ i kommentarfeltet, ligesom du gerne må tilføje, hvor i kommunen dit billede er taget. Dine billeder skal være taget i 2020.

Sådan deltager du:

  • Du kan indsende, så mange billeder du vil (dog kun ét ad gangen). 
  • Billederne skal være forskellige. Dubletter accepteres ikke.
  • Vi anbefaler, at billedet bliver taget i vandret position. 
  • Det er både tilladt at anvende et almindeligt kamera og mobilkamera. 
  • Der må gerne være mennesker på billedet. Men husk at få tilladelse til at dele billedet med Vordingborg Bibliotekerne fra de personer, der indgår på billedet.
  • Billedet skal være taget i Danmark i 2020. 
  • Billedet må gerne være redigeret (justering af lys, farver, kontrast m.m.), men ikke manipuleret. 
  • Fotokonkurrencen er både for amatører og professionelle. Virksomheder må dog ikke deltage. 
  • Du skal være minimum 18 år gammel for at deltage (børn og unge kan indsende gennem deres forældre).

Når konkurrencen slutter onsdag den 30. september 2020, vil en jury fra biblioteket udvælge tre vinderbilleder, som i uge 41 vil blive annonceret på Vordingborg Bibliotekernes Facebook- og hjemmeside.

Udvælgelseskriterier som juryen vil kigge efter, vil være som følgende:

  • I hvilken grad giver dit billede publikum lyst til at tage ud i naturen og lære den bedre kende? 
  • I hvilken grad vækker dit billede en følelse og overrasker publikum?
  • Har dit billede æstetisk kvalitet?