""
Du kan nu både aflevere samt afhente materialer på biblioteket

Fra torsdag den 11. marts vil det være muligt at aflevere dine lånte materialer på biblioteket!

06.03.21
Bestil dine bøger som take away, aflevér dine materialer og bestil bøger via bibliotek.dk

Nu kan du aflevere dine materialer på biblioteket! Fra torsdag den 11. marts vil det være muligt at aflevere dine lånte materialer på biblioteket.

Du kan vælge at aflevere dem via automaterne, eller lynaflevere ved indgangen til biblioteket. Ønsker du ikke at aflevere dine materialer på nuværende tidspunkt, kan du sagtens vente. Ingen gebyrer bliver tilskrevet før et stykke tid efter biblioteket åbner helt op.

Fra den 11. marts, vil der ligeledes blive åbnet op for bestillinger via bibliotek.dk. Dette betyder, at Vordingborg Bibliotekerne igen kan bestille bøger fra andre biblioteker og få adgang til flere materialer end hidtil. 

Det vil selvfølgelig stadig være muligt at afhente reserverede bøger, når du har fået en besked med et afhentningsnummer. Man kan reservere materialer her på hjemmesiden, via app’en ’Biblioteket’ eller ved at ringe på 5536 3801 mandag til fredag i tidsrummet kl. 11-14. 

I er også velkommen til at ringe, hvis I ønsker hjælp til eReolen, vores digitale licenser eller hvad I nu har på hjertet. Det kan også være, at du er studerende og ønsker hjælp til nogle artikler, søgemaskiner m.m.

Åbningstider for aflevering og afhentning af materialer vil være som følgende:

Lundby Bibliotek torsdag 14-17, Præstø- og Møn Bibliotek tirsdag 10-14 + torsdag 14-18, Vordingborg Bibliotek tirsdag 14-17 + torsdag 14-18.

Når man besøger biblioteket, skal man huske mundbind samt spritte hænder eller tage handsker på ved indgangen. Vi sørger selvfølgelig for, at der bliver holdt afstand og at der er sprittet af på maskinerne, så alle kan føle sig trygge.