Foto af Flemming Dethlefsen ved montre med trædrejede ting

Trædrejede ting

01.12.17
Flemming Dethlefsen udstiller et udvalg af sine trædrejede genstande

I hele december udstiller Flemming Dethlefsen fra Ore i Vordingborg et udvalg af sine trædrejede ting på Vordingborg Bibliotek. Siden han gik på pension, har Flemming Dethlefsen brugt megen fritid ved sin drejebænk i værkstedet, og det er der kommet en større samling ud af.
Et udpluk af Flemming Dethlefsens træarbejder kan ses i to monter i udlånet på biblioteket. Her er talrige eksempler på trædrejede , skåle, fade, lysestager, små juletræer m. v. Her er også mindre ting som en smøreske i enebær, segmentskåle samlet og limet sammen af træstumper samt et lille ur af en træknude, som nær var endt i brændeovnen, men som Flemming Dethlefsen pludselig så potentiale i.  
Flemming Dethlefsen drejer sine ting i mange forskellige træsorter og blandt de mere kuriøse er en flot farvet skål af den nordamerikanske træsort purple heart.