""
Er du studerende eller forsker? Så sidder vi klar ved telefonen man-fre kl. 11 – 14. Vi vil forsøge at hjælpe dig med materialer fra vores egen samling på Vordingborg Bibliotek og vores digitale licenser. Ring på tlf.: 5536 3801

Er du studerende eller forsker?

04.01.21
Selvom Vordingborg Bibliotekerne er lukket frem til den 8. februar, så kan vi stadig tilbyde hjælp til dig, der er studerende eller forsker.

Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 11 – 14.
Ring på tlf.: 5536 3801.
Vi vil forsøge at hjælpe dig med materialer fra vores egen samling på Vordingborg Bibliotek og vores digitale licenser, der dækker alverdens emner.
Som bruger på Vordingborg Bibliotekerne har du digital adgang til en lang række databaser, som er guld værd, når du skal skrive opgaver.
Se alle vores digitale tilbud her.

Du kan se et udvalg af vores databaser herunder:

Faktalink
Her finder du oversigtsartikler om aktuelle og samfundsrelevante emner. Historiske temaer og tidstypiske tendenser. Det er et godt sted at skabe et overblik over et givent emne, eksempelvis 1. Verdenskrig.
I Faktalink finder du udførlige artikler om alt fra sport, kultur, historie, politik, IT, trends og medier og meget mere. Samlingen omfatter over 500 artikler med flere tusinde links og henvisninger.
Udarbejdes af bibliotekarer, journalister eller andre med faglig ekspertise på et givent område. Du får adgang via dit UniC-login eller bibliotekslogin.

Forfatterweb
Forfatterweb er stedet at besøge, hvis du har brug for forfatterportrætter, anmeldelser, genrebeskrivelser og artikler om litterære perioder.  Det er et digitalt forfatterleksikon over danske og udenlandske forfattere. Over 800 portrætter af både afdøde og nulevende forfatter og omfatter klassiske forfatterskaber, såvel som debuterende forfattere på tværs af genrer.
Alle artiklerne er bygget op efter en fast struktur indeholdende fakta om forfatterens liv, værker, linksamling og bibliografi.
Alle portrætter opdateres løbende og mængden af nye forfattere øges med ca. 50 årligt. Du får adgang via dit UniC-login eller bibliotekslogin.

Gale in Context: High School
High School indeholder engelsksprogede artikler fra aviser og tidsskrifter. Her er en bred emnedækning indenfor mange fagområder, f.eks. historie, kultur, politik, samfundsfag, naturvidenskab og geografi.
Basen indeholder artikler fra magasiner og akademiske tidsskrifter. Desuden er det muligt at finde statistik, og primærkilder.

Gale in Context: Science
Science indeholder artikler og opslagsværker indenfor en bred vifte af naturvidenskabelige emner.
Engelsksprogede naturvidenskabelige artikler indenfor emner som matematik, fysik, kemi, astronomi og rumfart. Basen rummer også emner som medicin, geologi, biologi og meget mere. Desuden kan du finde avisartikler, fagtidsskrifter, lydfiler og videoklip.

Ebook Central - udenlandske fagbøger
Mangler du en bog om dit emne, så tjek lige EBook Central. Her finder du engelsksprogede e-bøger indenfor alle fagområder. Her er et udvalg på over 32.000 engelsksprogede bøger indenfor mange fagområder, f.eks. IT, økonomi, naturvidenskab, historie, politik og samfundsfag. Bøgerne kan downloades til smartphone, tablet og computer.

MasterFile Premier
I MasterFILE Premier finder du viden og information om langt de fleste emner. Du kan finde artikler, anmeldelser, biografier, billeder og taler og meget andet. I MasterFILE Premier er der artikler fra populære tidsskrifter som Time, Newsweek, National Geographic, Rolling Stone, men også andre mere videnskabelige, f.eks. The Lancet. 

Bibliotek.dk
På Bibliotek.dk er det muligt at søge på tilgængelige E-materialer. I stedet for "Alle materialer" klikker du blot på "E-materialer" i dropdown-menuen ved søgefeltet. 

Infomedia
Giver adgangen til Infomedias Mediearkiv, som er en artikeldatabase, hvor der kan søges efter artikler. Der er ikke adgang til aviserne, som med e-avis e.l.
Der er adgang via personlig cpr.nr. og pinkode alternativt nem-id.

Biblioteksvagten
Den nationale biblioteksvagt holder også åbent og er klar til at hjælpe dig med svar på alt mellem himmel og jord, f.eks. hvis du skal skrive opgave. 
Her finder du Biblioteksvagtens åbningstider.