Forlagets beskrivelse af: Kim Novak badede aldrig ved Genesaret af Håkan Nesser

Det er i 1960’erne, og det er sommer i Närke. Det bliver en hård sommer, siger den 14-årige Eriks far. Og det bliver det. Mens faren arbejder, og moren er på hospitalet, skal Erik sammen med sin ti år ældre bror, Henry, freelancejournalist med forfatterambitioner, og sin kammerat, Edmund, tilbringe sommeren i familiens sommerhus, Genesaret. Henry indleder et forhold til Ewa, en blond skønhed, som giver næring til drengenes erotiske drømme, men sommernætternes trylleri bliver brudt. Det Rædselsfulde indtræffer, en skæbnesvanger hændelse, som kaster lange skygger over Genesaret og over byen på sletten, over Eriks fremtid og de mennesker han elsker.