Filmvurdering

Forfatter: Ricki Elsgaard

Kort om filmen

Et ukompliceret narkokup går grueligt galt og de to røvere Ray og Michael flygter. Flugten bliver dog besværliggjort af at alle Manhattans 21 broer bliver afspærret, og især fordi New Yorks bedste menneskejæger er lige i hælene på dem

Beskrivelse

Hvad der ligner et rutinekup hos en narkokurer, udvikler sig på få sekunder til en katastrofe. For at kunne slippe væk med byttet, skyder forbryderne Ray og Michael nogle politifolk. Det betyder at hele Manhattan bliver afspærret, og NYPDś skarpeste og mest hårdføre politiefterforsker Andre Davis bliver sat på sagen. Som medhjælper har han den rapkæftede narkobetjent Frankie og for det umage par, bliver det starten på en lang intens nat i Manhattans gader

Vurdering

God og spændende krimi-thriller fortalt i et intenst tempo og med både gode skuespilpræstationer og et flot productiondesign. Billederne og musikken er stemningsfulde og historien, der ved første øjekast kan syne klichefyldt, har flere interessante lag at spille på

Andre film om samme emne

Filmen deler målgruppe med andre gedigne New York politithrillers som fx 16 blocks og Pride and glory. Det er instruktør Brian Kirks spillefilmsdebut, han har tidligere gjort sig godt bemærket som habil serieinstruktør