
Hør kommunalpolitikerne – og stil dine egne spørgsmål
Tags
Nyheder- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Bibliotek
- Vordingborg Bibliotek
- Adresse
-
Sydhavnsvej 6
4760 Vordingborg
Danmark
Tirsdag den 18. november er der kommunalvalg – og hvad betyder det egentlig for dig som borger?
Det handler ikke bare om stemmesedler, men om din hverdag, dit lokalområde og din fremtid. Til vælgermødet får du mulighed for at møde nogle af de politikere, der stiller op til kommunalvalget – og høre, hvad de mener om de emner, der former Vordingborg kommune.
Aftenens to temaer:
- Kulturpolitik: Kultur er med til at forme vores fællesskab og identitet – men hvilken rolle spiller den egentlig i lokalpolitikken? Og hvad vil partierne gøre for kulturen i kommunen?
- Klimapolitik: Vordingborg blev i 2022 kåret som Danmarks vildeste kommune – men hvordan ser politikerne på den grønne fremtid? Hvordan skal vi balancere natur, klima og udvikling?
Debatten bliver styret af Tine Rock Petersen, journalist og vært på TV2 Øst, som sikrer en saglig og levende debat, hvor både politikere og publikum får ordet.
Vælgermødet er gratis og åbent for alle. Vær med til at præge samtalen om fremtidens Vordingborg.
Arrangeres i samarbejde med FOF Sydøst.