Advokatvagten
Advokatvagten
Advokatvagten er et gratis tilbud, hvilket betyder, at der ikke kan laves aftaler. Klienter bliver betjent efter først til mølle princippet og der ydes kun mundtlig vejledning.

Du kan gøre brug af advokatvagten på Præstø og Vordingborg Bibliotek.
Præstø Bibliotek
1. onsdag i måneden kl. 15.30-16.30.
Advokatvagten i Præstø holder sommerferie i juli og august måned.
Vordingborg Bibliotek
1. mandag i måneden kl. 17-18.
Advokatvagten holder til på 1. sal. Er du dårligt gående, kan du benytte elevatoren i foyeren.
Advokatvagten i Vordingborg holder sommerferie i august måned samt i forbindelse med helligdage.
Advokater og advokatfuldmægtige arbejder gratis og frivilligt i advokatvagten. Du kan derfor kun forvente at modtage en kort vurdering af din sag, for eksempel:
- Er der overhovedet tale om et juridisk problem, og bør det forfølges?
- Er det praktisk og økonomisk muligt at gå videre med sagen i retssystemet?
- De økonomiske konsekvenser i forbindelse med juridisk bistand på et advokatkontor og en eventuel retssag.
Advokatvagten giver kun mundtlig rådgivning. Der er derfor ikke mulighed for gennemgang og vurdering af skriftligt materiale, medmindre det skriftlige materiale er af meget begrænset omfang. Du kan heller ikke få skrevet breve, ansøgninger og dokumenter, men Advokatvagten kan vejlede dig om, hvor du kan få det gjort. Ligeledes kan advokatvagten oplyse dig om reglerne for fri proces, offentlig retshjælp, retshjælpsforsikring, adgang til klagenævn og andre institutioner.