Planlæg dit besøg i Støberihallerne
Planlæg dit besøg i Støberihallerne
Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg i Støberihallerne.
Ankomst
- Adressen er: Adelgade 18B, 4720 Præstø
- Parkeringspladsen ligger på den modsatte side af åen i forhold til Støberihallerne, men den nye gangbro over Tubæk Å, giver direkte adgang til Støberihallerne.
- Fra Præstø Station er der 200 m.
Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk
Adgang
- Der er adgang til Støberihallerne både fra Adelgade og fra parkeringspladsen på den modsatte side af Tubæk Å. Du kan benytte den nye gangbro over Tubæk Å.
- Biblioteket og Salen ligger i stueplan uden trapper.
I selvbetjent tid, skal du anvende dit sundhedskort til at åbne dørene til Støberihallerne. Kortlæserne sidder på venstre side af dørene og er placeret i 110 cm. højde.
Toiletter
Biblioteket har et handicapvenligt gæstetoilet, som findes i forhallen.
Biblioteksrummet
- Udlåns- og afleveringsautomaterne har hævesænkefunktion
- Vi har pc i almindelig siddehøjde. Der er desuden adgang til trådløst internet, scanner og printer.
- Vi har en pusleplads, men ikke et ammerum. Du må gerne amme din baby inde på biblioteket. Puslepladsen findes på handicaptoilettet
- Vi har et legeområde til vores mindste gæster.
Arrangementer
- Der er teleslynge i Salen.
- Stolene er skal-stole uden armlæn.
Hvis du er til et arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det.
Hjælpemidler
- Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på Vordingborg Bibliotekerne. Derudover er det normalt ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.