Gode råd til læsekredse

Her finder I inspiration til, hvordan I kommer i gang med læsekredsen. Og gode råd til det praktiske og idéer til læsning og diskussion samt information om, hvad biblioteket kan hjælpe med.

God fornøjelse!

 

Gode råd til bogsnakken

Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan I kan strukturere jeres bogsnak og få gang i diskussionen.

 

Generelle råd

  • Lav klare aftaler fra start – om formål og praktiske ting
  • Det kan være en god idé med en ordstyrer, der holder styr på diskussionen I kan med fordel lade ordstyrerposten gå på skift fra gang til gang. Ordstyreren sikrer, at deltagerne bliver hørt, får ordet i rækkefølge og befinder sig godt i diskussionen
  • Ordstyreren – eller en anden i læsekredsen – kan forberede sig inden mødet ved f.eks. at læse anmeldelser af bogen eller læse om forfatterskabet. Brug Forfatterweb til at læse om forfatteren.

Hvordan får i startet diskussionen?

  • Ordstyreren byder velkommen
  • Begynd altid med en hurtig runde, hvor alle bliver hørt. Lad alle komme med deres første umiddelbare oplevelse af bogen. På den måde finder i også ud af hvilke emner i bogen, der interesserer jer - og dem kan i så efterfølgende diskutere.

Spørgsmål i kan diskutere

  • Hvad er bogens genre? (krimi, biografi/selvbiografi, rejseskildring - eller måske en blanding af forskellige genrer?)
  • Hvilken tid og på hvilket sted udspiller fortællingen sig? (Er tid og sted vigtige for fortællingen - hvorfor/hvorfor ikke?)
  • Hvad er temaet? hvilke emner tager bogen op?
  • Hvad syntes i om sproget? Er bogen godt skrevet? Hvorfor/hvorfor ikke? Holder historien? "Hænger" bogen sammen?
  • Er personerne troværdige? Sker der en udvikling hos dem gennem fortællingen? Hvad synes I om bogens hovedperson/hovedpersoner? Hvad er forfatterens hensigt med at fremstille personerne sådan?
  • Hvordan er relationerne mellem personerne i fortællingen?
  • Miljøet i romanen - er det godt beskrevet? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Hvad tror i, forfatteren vil sige med fortællingen?

Har bogen relevans for jer?

  • Ligner bogen andre bøger, I har læst? Hvem skriver også sådan?
  • Hvis i har læst andre bøger af samme forfatter, hvordan placerer bogen sig så i forfatterskabet?

Inspiration til læsekredse

  1. I kan altid få gode læsetips hos bibliotekaren
  2. I kan siftes til at vælge en bog ud så i sikre varieret læsning
  3. Hold jer til en bestemt genre fx klassikere eller et bestemt forfatterskab eller undersøg forskellige genre ex. krimi, historiske romaner eller lignende
  4. Læs filmatiserede bøger og se også filmen sammen
  5. Søg efter inspiration på biblioteks hjemmeside

Biblioteket kan skaffe et sæt af de fleste bøger. Dog ikke helt nye bøger, eller bøger, der er meget efterspurgte.  

Nogle bøger findes også som lydbog på enten cd eller mp3 eller med stor skrift. Med eReolen´s app kan du låne e-bøger og lydbøger. Læseformen er altså ikke afgørende for deltagelse. 

 

Tips til bestilling af bøger til læsekredse

  1. Vær i god tid med at bestille bøgerne - ca. 14 dage før i vil hente dem.
  2. Få 45 dages lånetid ved personlig henvendelse til personalet når i skal låne
  3. Vi anbefaler, at der findes en kontaktperson i læsekredsen, der står for den samlede bestilling af bøger og dialogen med biblioteket.

Hvor kan i mødes?

  • Biblioteket udlåner mødelokaler på alle vores filialer. Henvend jer til bibliotekaren hvis i ønsker at reservere et lokale
  • I kan også mødes i jeres private hjem og lade værtsrollen gå på skift
  • Måske kan i låne lokaler i boligforeningen eller andre steder

Hvor ofte? Hvornår? Og hvor længe?

  • Mange læsekredse mødes 1 gang om måneden fra september til maj
  • I skal regne med ca. 2 timer pr. gang
  • Det er bedst, hvis læsekredsen består af 8-10 personer
  • Meld afbud til kontaktpersonen senest dagen før

 

Rigtig god fornøjelse