Persondata

Sådan bruger og sikrer vi dine data på Vordingborg Bibliotekerne
For at du kan blive bruger i Vordingborg Bibliotekerne, registrerer vi dit cpr.nr., navn og adresse. Evt. også mobiltelefonnummer og e-mail.  Det skal noteres, hvis du har navne- og adressebeskyttelse. Sundhedskort skal forevises.

Vil du bruge alle vores selvbetjente tilbud, registrerer vi også en pinkode, som du selv indtaster. De 4 tal vises som * i systemet.

Vi registrerer dine oplysninger i det landsdækkende bibliotekssystem Cicero, som ejes af Kombit og Systematic. I systemet er der adgang til det landsdækkende cpr.-register, så adresser holdes opdateret. Vordingborg Bibliotekerne og Systematic har indgået databehandleraftale og dine data opbevares på servere i Europa. Dine data er kun tilgængelige i Vordingborg Kommunes biblioteker som er Møn, Præstø, Lundby og Vordingborg Bibliotek. Kun personale har adgang til dine data og vi kan altid se, hvem der har brugt systemet og hvornår.

Hvad bruges dine data til?

Registreringen bruges kun til det formål at tilbyde dig adgang til alle bibliotekets tilbud fysisk og digitalt. Dine data videregives derfor også kun til dette formål og kun til leverandører, som vi har indgået databehandleraftale med. F.eks.:

  • brug af selvbetjeningsautomater
  • adgangskontrolsystem når personalet ikke er til stede
  • brug af bibliotekernes hjemmeside www.vordingborgbibliotekerne.dk
  • diverse tilbud om e-medier på vores hjemmeside, f.eks. eReolen, Filmstriben, Biblo, Faktalink, Infomedia m.fl.
  • bestilling af materialer fra alle landets biblioteker via bibliotek.dk
  • adresse, e-mail, mobiltelefonnummer og din digitale postkasse benytter vi, når vi skal give dig besked om f.eks. bestilte materialer, der er til afhentning, påmindelser om du snart skal aflevere, hjemkaldelser og regninger.
  • I enkelte tilfælde beder vi det konsulentfirma, som vi har databehandleraftale med, om at foretage en brugerundersøgelse. I disse tilfælde udtrækkes et tilfældigt antal e-mailadresser, der vil blive forespurgt om at deltage i undersøgelsen. Brugerundersøgelser laves kun med henblik på at give dig et bedre tilbud og service.

Nyhedsmail og biblioteksklubben
Tilmelder du dig nyhedsmail og/eller biblioteksklubben bruger vi din e-mail adresse til dette formål.

Digital Artikelservice fra Det Kongelige Bibliotek
Anvender du Digital Artikelservice på bibliotekets hjemmeside videregives din e-mail og bibliotekskommune til Det Kongelige Bibliotek. Denne videregivelse er nødvendig for, at Det Kongelige Bibliotek kan levere digitale artikler direkte til dig.

Hvilke data gemmer vi og hvor længe?
Når du afleverer materialer, du har lånt, gemmer vi oplysningerne i 30 dage. Så kan vi se, hvem der har afleveret evt. skadede materialer. Samtidig med at oplysningerne renses for personlige oplysninger, sendes oplysningerne til statistik, der f.eks. bruges til generel statistik i Danmarks Statistikbank og den service at få tilbudt ”lignende” materialer på hjemmesiden.

Bruger du biblioteket, når personalet ikke er der, gemmer vi oplysninger om, hvornår du har logget ind sammen med diverse videoovervågningsbilleder. Vordingborg Bibliotekerne opbevarer og behandler videoovervågning iht. persondataloven og Datatilsynets anbefalinger og Vordingborg Kommunes retningslinjer for samme. Reglerne sikrer, at billederne opbevares sikkert, og at kun ganske få personaler har adgang til registreret gennemsyn. Alle data og billeder slettes generelt efter 30 dage.

Bruger du bibliotekets PC’er eller trådløst netværk?
Bruger du bibliotekernes PC’er, har vi sikret dem så meget som muligt. Men hacking handler også om din adfærd. Vi kan derfor ikke garantere, at du ikke kan blive udsat for misbrug af dine data på bibliotekets PC’er.

Sikkerhed og trådløst netværk i bibliotekerne
For at give så mange brugere som muligt adgang til at bruge alle programmer og apps er den trådløse gæsteadgang hos Vordingborg Kommune ikke krypteret, og den er at betragte som et åbent usikret hotspot. Det betyder, at data kan aflyttes. Det er derfor dit eget ansvar at sikre dine data. Herunder er områder du skal være opmærksom på:

Din e-mail kan aflyttes ligesom din POP3 kontos brugerid, og kodeord kan aflyttes, så andre kan få adgang til din e-mail konto

Hvis du sender data via ubeskyttede websider (”http://” adresser), kan de aflyttes, medmindre der anvendes sider med kryptering (”https://” adresser - markeret med hængelås i statuslinjen)

Uægte Gæstenetværk kan lokke din laptop/smartphone til at forbinde dig til dem - for at aflytte dine data. Hvis du benytter VPN til din trådløse internetforbindelse, løser det disse sikkerhedsproblemer.

Det anbefales, at du jævnligt kontrollerer din enhed for virus og at du har installeret en firewall.

Vordingborg Kommune fralægger sig ethvert ansvar for eventuelle skader, der er forårsaget af det trådløse netværk.

Misbrug, sletning og klageadgang
Du har mulighed for at få oplyst, hvilke persondata der er registreret på dig i vores bibliotekssystem. Henvend dig til personalet eller skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk
Opdager du, at dine data bliver misbrugt af andre, skal du straks give biblioteket besked. Vi har så mulighed for at spærre din registrering i bibliotekssystemet Cicero og dermed undgå yderligere misbrug.

Du kan til enhver tid blive slettet fra bibliotekssystemet Cicero. Det kræver dog, at du ikke har nogen gæld eller udlån. – Henvend dig til personalet.

Når du bruger bibliotekets hjemmeside, kan du blive guidet over til andre leverandørers hjemmesider. Flere steder anvendes dit lokale biblioteks login: fx Bibliotek.dk og eReolen.dk.
I disse tilfælde er det leverandøren, der er dataansvarlig, og du skal rette henvendelse direkte til leverandøren, hvis du ønsker sletning af din profil eller lign.
Biblioteket kan være behjælpelig med kontaktoplysninger.

Mener du ikke, vi bruger og opbevarer dine data tilfredsstillende, kan du til enhver tid henvende dig til Vordingborg Kommunes persondatarådgiver som er advokatfirmaet Bech-Bruun. Tlf. 7227 0000 info@bechbruun.com.

I øvrigt hører vi gerne fra dig, hvis der er noget du ønsker at få uddybet eller oplyst eller måske bare en god idé. Skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk eller snak med personalet.

Dette omhandler kun bibliotekerne i Vordingborg Kommune, ikke borgerservice og Lokalarkivet i Vordingborg