Udstilling

Udstilling: Leif Madsen

""
Oliemalerier, der bringer naturen ind i hjemmet og skaber god stemning
Tid
00:00 - 00:00
Adresse

Lindevej 45
4720 Præstø
Danmark

Leif Madsen er født på Frederiksberg i 1943. Han har været fuldtidskunstner hele sit voksne liv, og siden december 1976 har han boet i Kragevig, syd for Præstø. 

Leif Madsen er først og fremmest naturmaler i ordets reneste forstand, og han sidder altid ude og maler enten i skoven, i landskabet eller i sin egen fortryllende have. Derfor er langt de fleste motiver malet i Kragevig og omegnen tæt på Præstø. 

Leif Madsen ønsker at skildre naturen, som den ser ud, og han maler realistiske billeder, der gengiver naturens storslåede skønhed i klare farver. Med en mærkbar fornemmelse for detaljer og for at skabe lys i billedet, træder små udsnit af naturen frem - en bøgeskov
med et tæppe af anemoner, en kornmark eller frodige blomster, træer og buske af forskellig art. 

De virkelighedstro billeder udstråler ro og nærvær, men samtidig, eller i kraft af den insisterende naturalisme, dukker en følelse af fravær op, måske som en påmindelse om naturens skrøbelige vilkår i den moderne virkelighed.

Den smukke udstilling kan opleves på Præstø Bibliotek frem til den 6. august.