Foto af Sisse Marie Kromann
Debat & foredrag

Kvindernes kristendomshistorie

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 120 DKK
Sted
Støberihallerne - Præstø Bibliotek og Borgerservice
Adelgade 18B,
4720 Præstø
Dyk ned i kvindernes skjulte kristendomshistorie med cand.mag. Sisse Marie Kromann. Fra tidlige jødiske samfund til den danske kirke møder vi profetinder, helgener og glemte religiøse ledere, der træder frem fra glemslen og kaster nyt lys over historien.

Tag med på en fascinerende rejse ind i kvindernes kristendomshistorie — en historie fuld af stærke kvinder, skjulte fortællinger og glemte stemmer.

Denne aften bevæger vi os ind i historien, fra de tidligste jødiske samfund, de første kristne menigheder og helt frem til til den danske kirkehistorie. Undervejs møder vi profetinder, helgener, mystikere og kvindelige religiøse ledere, som har sat afgørende spor i kristendommens udvikling, men alt for ofte er gledet ud af historien.

Vi dykker ned i både kendte og ukendte kvinder fra kristendommens skrifter- ikke kun de skrifter, der blev en del af Bibelen, men også dem, der findes i de mange tekster, som aldrig kom med i den officielle kanon. Vi møder også gudinder og kvindelige dæmoner som viser sig i skrifterne, når vi vi blot kigger ordentligt efter. Med afsæt i historiske kilder og arkæologiske fund fra fortiden besøger vi kristendommens skjulte kvindehistorie. Kom med til et tankevækkende foredrag, hvor kvindernes historier træder frem fra glemslen og kaster nyt lys over kristendommens historie.

Sisse Marie Kromann er cand.mag. i religionshistorie og stifter af Kvindernes Religionshistorie⁠. Gennem foredrag, artikler og konsulentarbejde formidler hun forskningsbaseret viden om kvinder, køn og seksualitet i religionshistorien og belyser de fortællinger, som alt for sjældent bliver fortalt.

Arrangeres i samarbejde med Vordingborg Folkeuniversitet.