Foto: Lea Meilandt
Debat & foredrag

Røde Port

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet: 65 DKK
Sted
Støberihallerne - Præstø Bibliotek og Borgerservice
Adelgade 18B,
4720 Præstø
Forfatterforedrag med Nanna Holm – om en stærk debutroman om venskab, længsel og barndommens genfærd.

"Som tiden er nu, mangler vi måske drømmerne"

Nanna Holm besøger Præstø Bibliotek, hvor hum kommer og fortæller om sin anmelderroste debutroman ”Røde Port”. Om at debutere som forfatter i slutningen af 40'erne, om magien der opstår, når romankarakterer får deres eget liv og om, hvad vi kan lære af den kollektive måde at leve på i dag – på godt og ondt. 

Romanen udspiller sig en sommer i 1980’erne i et fritidskollektiv på Langeland. Kollektivets voksne drømmer stort og fester sent, mens børneflokken driver rundt i døsige dage og utrygge nætter. Flere årtier senere, må tre af barndomsvennerne fra dengang atter rykke sammen, og være hinandens bolværk mod det frie fald. Hør Nanna Holm fortælle om tilblivelsen af romanen, og om vejen til at debutere som forfatter.

Nanna siger "Jeg er selv vokset op i et miljø, der på mange måder minder om Røde Port, så jeg kender de børn, der krydsede den tid og det miljø."  Røde Port er en roman om børn, der bliver tidligt voksne, og voksne, der ikke kan slippe fri af barndommen.