Nyheder

Mens du venter på mere om de syv søstre

Troede du, at vi havde sagt farvel til de syv søstre? Med Orlando vender Harry Whittaker tilbage til Lucinda Rileys elskede univers.

Af biblioteket

Bogcoveret "Orlando" af Harry Whittaker på en vinterlig baggrund med snefnug og en skrivemaskine.

Efter otte romaner, utallige familiehemmeligheder og rejser på tværs af generationer kunne man tro, at historien om de syv søstre var fortalt færdig. Men der er stadig hemmeligheder at afsløre.

Da Lucinda Riley gik bort i 2021, færdiggjorde hendes søn Harry Whittaker seriens sidste bind, "Atlas: Historien om Pa Salt", ud fra hendes noter. Nu vender han tilbage med "Orlando", en selvstændig roman i det velkendte univers.

Denne gang får vi historien om den excentriske boghandler Orlando Forbes, som vi første gang mødte i "Skyggesøsteren".

Syv søstre, syv forskellige skæbner og én gådefuld adoptivfar. Forfatter Lucinda Rileys populære romanserie tager os verden rundt i jagten på familiehistorier og kærlighed.

Måske er det tid til at genbesøge en gammel favorit? Eller begynde helt forfra med Maia og hendes søstre.

Noget, der ligner Lucinda Riley

Her får du en samling af bøger, der deler samme følelsesmæssige dybde og dramatiske intriger som Lucinda Rileys bøger.