Tags
Nyheder- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Billet: 120 DKKBiblioteksklubben: 110 DKK
- Bibliotek
- Vordingborg Bibliotek
- Adresse
-
Sydhavnsvej 6
4760 Vordingborg
Danmark
Christian fødes ind i en usædvanlig familie. Hans forældre er feterede og folkekære skuespillere, og i hjemmet er der altid fyldt med gæster og liv. Selv er den unge Christian den ensomme betragter af det sceneri, der omgiver ham, og som han har svært ved at finde fodfæste i.
Christian og hans far forsøger i mange år krampagtigt at nå hinanden. Da Erik forlader sin kone og søn, fordi han ikke længere kan skjule, at han er homoseksuel, er det et stort tab, men også en velsignelse for Christian. For da Erik Mørk flytter ud, flytter Bent Mejding ind, og han er måske netop dét menneske, Christian har allermest brug for.
"Mine tre forældre" undersøger det smerteligt kærlige forhold mellem en far og en søn. Det er en fortælling om at være til overs i familierelationer, om at komme i klemme mellem store gestusser og selvudslettende tavshed. Det er samtidig en rørende og ærlig historie om at række ud, før det er for sent, om at ofre sig for hinanden og den fælles kærlighed, der alligevel kan findes i en brudt familie. Hør den rørende historie, som Christian Mørk har udfoldet i bogen "Mine tre forældre", der udkom i efteråret 2025.