Tags
Nyheder-
-
- 19:00 - 21:00
-
Adelgade 18B
4720 Præstø
Danmark
- Bibliotek
- Præstø Bibliotek & Borgerservice
Jeg hedder Olivia og er en passioneret vandrer, især ture, der tager mange dage og helst i øde områder uden adgang til hytter, forplejning og adgang til internet. Derudover er jeg optaget af, hvad der sker, når man dukker op alene med snørede støvler, et telt og en stor portion nysgerrighed og tillid til verden. Jeg har erfaret, at når jeg møder folk uden for byerne, ude i naturen, så er vi på en eller anden måde på lige fod og i øjenhøjde. Vandring er en langsom måde at bevæge sig på, og langsomheden gør, at man føler sig som en del af et sted, fremfor en, der blot observerer.
I oktober 2025 rejste Olivia til Syrien med sin store rygsæk og med liggeunderlag spændt fast. Hør hendes fortælling og se billeder fra rejsen. Olivia mødte mange mennesker og fik et hav af oplevelser med sig hjem.
Hun mødte unge mennesker, der forsøgte at skabe forbindelser på tværs af etniske skel ved at være ude i naturen sammen. Ved at vandre og samles om bålet. Olivia mødte ældre mennesker, der levede et stille liv i bjergene, fuldstændige afhængige af deres små landbrug. Hun så reel fattigdom; børn, der tiggede på gaderne efter mad og familier, der havde deres teltlejre i rundkørsler. Hun mødte mennesker, der havde tilbragt over ti år i fængsel, og som alligevel med et stort smil forsøgte at starte forfra og indhente det tabte og forsømte. Som eksempelvis den nu otteårig niece, man tidligere ikke engang vidste var blevet født.
Olivia mødte også udmattede mennesker, der røg vandpibe eller cigaretter fra solopgang til solnedgang. Og hun mødte så mange, der var oprigtigt glade for, at hun var der, som bød mig velkommen, inviterede mig hjem og behandlede mig med en varme og respekt.
Olivia Fjord Sloth er 34 år, eventyrer, og arbejder som udviklingsingeniør ved DTU Energi.