""
Udstilling

Anette Bukhave

Tid
07:00 - 23:00
Sted
Støberihallerne - Præstø Bibliotek og Borgerservice
Adelgade 18B,
4720 Præstø
Abstrakt ekspressionisme

Anette Bukhave, 59 år og bosat i Præstø, er autodidakt kunstner og arbejder inden for det, hun selv betegner som abstrakt ekspressionisme.

Hendes værker er kendetegnet ved store lærreder, kraftfulde farver og en umiddelbar, intuitiv tilgang til maleriet. Med pensel i den ene hånd og spartel i den anden skaber hun sine værker til tonerne af en alsidig og stemningsskabende playliste. Det er netop musikkens følelsesmæssige påvirkning, der driver processen og giver malerierne deres særlige energi og udtryk. “Det er de følelser, musikken frembringer, der giver energien i maleriet – det, der så at sige, kommer ud af mine hænder,” fortæller hun.

Selvom maleriet først blev en del af hendes kunstneriske virke, da hun fyldte 50 år, har kreativiteten altid været en central del af hendes liv. Hun har tidligere arbejdet med både tegning, stoftryk og syning, og denne brede kreative erfaring afspejles i hendes farverige og lagdelte billedunivers.

Anette Bukhave arbejder primært med akrylmaling, som med sin hurtige tørretid passer perfekt til hendes temperament og teknik, hvor mange lag opbygges i en dynamisk proces.

Udstillingen inviterer besøgende ind i et univers af farver, bevægelse og følelser – en oplevelse, hvor hvert værk rummer sin egen historie og energi.

Oplev de farverige malerier i den selvbetjente åbningstid, som er kl. 7-23.