Christian Mørk -forfattermøde

Foto af Christian Mørk 2
Som søn af skuespilerne Susse Wold og Erik Mørk fortæller Christian Mørk den personlige og ærlige historie om at være barn af berømte forældre, og om at stå midt i en kulisse, der først og fremmest tilhører andre.
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 120 DKK
Biblioteksklubben: 110 DKK
Adresse

Sydhavnsvej 6
4760 Vordingborg
Danmark

Christian fødes ind i en usædvanlig familie. Hans forældre er feterede og folkekære skuespillere, og i hjemmet er der altid fyldt med gæster og liv. Selv er den unge Christian den ensomme betragter af det sceneri, der omgiver ham, og som han har svært ved at finde fodfæste i.

Christian og hans far forsøger i mange år krampagtigt at nå hinanden. Da Erik forlader sin kone og søn, fordi han ikke længere kan skjule, at han er homoseksuel, er det et stort tab, men også en velsignelse for Christian. For da Erik Mørk flytter ud, flytter Bent Mejding ind, og han er måske netop dét menneske, Christian har allermest brug for.

"Mine tre forældre" undersøger det smerteligt kærlige forhold mellem en far og en søn. Det er en fortælling om at være til overs i familierelationer, om at komme i klemme mellem store gestusser og selvudslettende tavshed. Det er samtidig en rørende og ærlig historie om at række ud, før det er for sent, om at ofre sig for hinanden og den fælles kærlighed, der alligevel kan findes i en brudt familie. Hør den rørende historie, som Christian Mørk har udfoldet i bogen "Mine tre forældre", der udkom i efteråret 2025.