Lea Korsgaard - inden året er omme

""
Hvad 64 sommerfugle lærte mig om naturens største gåde
Dato
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: 45 DKK
Biblioteksklub: 35 DKK
Adresse

Sydhavnsvej 6
4760 Vordingborg
Danmark

Et år med sommerfugle

Lea Korsgaard, som er journalist og redaktør hos net-mediet Zetland, har skrevet en bog om en fiks ide, nemlig at ville se alle Danmarks dagsommerfuglearter på ét år. Dem er der 64 af. Nogle af arterne er meget sjældne, nogle lever kun ganske få steder i landet, og nogle er kun voksne sommerfugle i få uger, så det er ikke så enkelt, som det måske lyder.

Lea får hjælp af sommerfugleeksperter og drager land og rige rundt – kommer også til Høvblege på Møn og til gode sommerfuglelokaliteter på Lolland og Falster. Undervejs gør hun afstikkere til kulturhistorien, til filosofi, religion og til vores måde at indrette samfundet på. For sommerfugle er ikke bare sommerfugle. De er også billeder på livet, på kærligheden, på evigheden.

Bogen, som hedder ”Inden året er omme”, skildrer den glæde, der er forbundet med at lære naturen at kende. Og den fortæller os, at vi bør lære at forstå naturen, inden vi bruger den. Ellers bliver det let til misbrug. Den veksler mellem det konkrete – at eftersøge arterne og lære dem at kende – og det abstrakte -at forstå vores eget forhold til naturen.

Lykkes det så at se alle 64 arter på ét år? Kom og få svaret på Vordingborg Bibliotek den 5. marts kl. 19. 

Et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg. 

Støttet af Statens Kunstfond.

Billetsalg

Vordingborg Bibliotekerne benytter leverandøren Place2book til salg af billetter, hvilket betyder, at dine personoplysninger registreres hos Place2book.

Vil du vide mere om deres privatlivspolitik inden du køber billetter, kan du læse privatlivspolitikken her persondata.