Børnevalg 2026

Nu kan børnene komme forbi Vordingborg Bibliotek og sætte kryds ved deres yndlingskandidat.

Af Redaktionen

Det er ikke kun voksne, der skal stemme til valg. Fra tirsdag den 10. marts har børn mulighed for at sætte kryds på en stemmeseddel, når Børnevalget 2026 begynder på Vordingborg bibliotek, og en masse andre biblioteker landet over.
Børnevalget er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening og Ballerup Bibliotekerne i samarbejde med folkebiblioteker over hele landet. Mens de voksne stemmer til folketingsvalget, kan børn i alderen 4-12 år vælge deres yndlingsfigurer fra kendte og elskede børnebøger. Der kan kun stemmes på Vordingborg Bibliotek i den betjente åbningstid.

""