gammelt maleri af hus og sø
Debat & foredrag

Samtalecafe: Lev livet med god samvittighed

Tid
16:30 - 18:00
Sted
Lundby Bibliotek
Lundby Hovedgade 100,
4750 Lundby
En del af naturen?

”Lev livet med god samvittighed” er en række samtalecafeer om, hvad der gør livet godt. For os selv, for andre og for vores planet. Samtalerne tager hver gang udgangspunkt i et nyt spørgsmål med et kort oplæg. Bibliotekerne er vært for cafeerne og byder på gratis te og kaffe. Det kræver ikke tilmelding, og man kan deltage i ét eller flere af samtalecaféerne.

Spørgsmålet, der stilles denne dag er: 

En del af naturen? Her ude på landet, i Vordingborg Kommune, er vi da tæt på naturen, eller? Hvordan har vi det med naturen? "Vild med vilje" eller til gene? Har vi brug for det billige skidt? Passer vi godt nok på naturen? 

Værter er Lene Ezzaff og Line Dahl Abildgaard, der tidligere har haft en samtalecaférække om Verdensmål i hverdagen på Vordingborg bibliotek. Til samtalecaféerne bruger de bla. bogen ”Velfærd inden for planetens grænser” af Karen Lumholt.