Forfatter Jakob Ingemann Parbys er historiker og museumsinspektør; han har sammen med en del andre mennesker med forskellige kompetencer arbejdet med de lyde, som har været en del af bybilledet af København gennem tiderne. Det er blevet til en meget spændende bog med titlen "Lyden af hovedstaden". 

Det er en læserejse fra byens spæde begyndelse, dér på kanten af Øresund, hvor den har været en lille by med lidt handel og fiskeri og den slags. 

Sådan en lille by “siger” ikke så meget, det er mest folks råben, hundes glammen, lyde fra andre dyr som kvæg og fjerkræ. 

Som byen voksede kom der larm og stank til. Afstanden mellem husene var ikke stor, så man kunne høre og lugte, hvad der umiddelbart var i nærheden.

På et tidspunkt bliver man nødt til at kunne forsvare byen mod fjender. Så der bygges volde, som dog senere forhindrer byen i at vokse. 

Så den er tæt bebygget, og folk begynder at brokke sig over andres lyde og larm. 

Skriftsproget har gjort det muligt at klage på skrift, så der er et kildemateriale at dykke ned i. 

Og det har de sandelig gjort, de gode forskere. 

Jeg var navnlig glad for at høre om et blad, der kom midt i 1800-tallet. "Politivennen". 

Det var ikke lige sådan, jeg så på politiet i tresserne, da jeg stod ved den amerikanske ambassade sammen med tusindvis af utilfredse meningsfæller med faner og protest skilte. I "Politivennen" fik byens borgere luft for deres forargelse over naboers larm, gadedrenges råben og skrigen i gaderne, hestevognenes rumlen over brostenene og en hel del andet.

Men mest glad og interesseret blev jeg, da jeg læste om fiskerkoners og gadehandleres udnyttelse af byens forskelligartede akustik. De lavede om på betoningen af vokaler og konsonanter, alt efter om de gik mellem hårde eller bløde overflader. Pudsede mure eller træfacader, plankeværk. 

Det kan se ud som en lille ting, men da jeg var en bette knægt i Rosengården i København, dengang det var et fattigkvarter, kunne jeg høre bananvognenes skrumlen i gaden på vej til Kultorvet og det ledsagende: Bananer, fire bananer for en krone. Råbt eller sunget på en melodi som passede til akustikken.

Bogen er rigt illustreret, der er citater fra en del forfatteres værker, så den er en spændende vej ind i et byliv, som er meget sparsomt nævnt i andre bøger om København.

Ok, hvor interessant er det lige at læse om larm, lugt, stank, uhumskheder og den slags. Tro mig, det er det. For det sættes ind i en historisk kontekst, som er vigtig at få med.

Det er en bog, som er god at have stående i reolen, men lån den først på biblioteket.

"Lyden af hovedstaden" er blandt de mange bøger, som ikke kan tjene sig selv ind ved salg, så den er udgivet med støtte fra en fond. Det er rigtig mange, meget læseværdige bøger. 

Så personligt sender jeg ofte en stille tak til de mange fonde, virksomheder og andre bogstøttende selskaber, som muliggør udgivelsen af bøger, som ellers ikke ville blive til.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk