En anbefaling af R.F. Kuangs ”Babel”

Fantasy-genren lider i disse år under en paradoksal træthed. Selvom genren stråler i popularitet, virker den ofte fastlåst i en evig genudsendelse af fortiden. Nogle gange virker det som om forfatterne bare tænker “ jeg skriver da bare den nye Ringenes Herre”, men ender med en historie, der hverken tør eller vil noget nyt, skrevet i et sprog, der slet ikke kan måle sig med Tolkiens.

Netop derfor føles det ekstra godt, når der dukker et ægte, friskt skud på stammen. Rebecca Kuang er i den grad en forfatter, der formår at få sprog, koncept og karakterer til at gå op i en højere enhed. Hendes roman Babel er en moppedreng på næsten 600 sider, der formår at sætte fut i den historiske fantasy-genre.

Mellem to verdener

Romanen foregår i et alternativt 1830’ernes Oxford. Vi følger Robin Swift, en forældreløs dreng fra Canton i Kina, hvis liv reddes – eller indfanges – af den gådefulde professor Lovell. Robin bliver bragt til England med ét mål for øje: Han skal optages på Det Kongelige Oversættelsesinstitut, populært kaldet Babel, som har til huse i et gigantisk tårn midt i Oxford.

Kuang mestrer her en svær balancegang. Den første halvdel af bogen læses næsten som en Harry Potter-roman for voksne. Vi følger den klassiske fortælling om den ensomme dreng med enestående evner, der optages på en magisk skole, finder venskaber for livet og fortaber sig i støvede biblioteker og akademiske ambitioner. Men under overfladen lurer en mørkere sandhed.

Magien i det uoversættelige

Det, der gør Babel helt unik, er dens magiske system. I Kuangs verden er det britiske imperiums magt ikke blot bygget på flåden og kanoner, men på sølvbarer. Disse barer aktiveres ved hjælp af ”oversættelses-par”: To ord på forskellige sprog, der betyder næsten det samme, men som alligevel har små, fundamentale betydningsforskelle. Magien opstår i det sproglige mellemrum – i det, der ”går tabt i oversættelsen”.

Ved at fange denne tabte betydning kan sølvet få skibe til at sejle hurtigere, gøre broer stærkere eller – mere uhyggeligt – gøre imperiets geværer mere præcise. Det er et genialt tænkt system, der gør lingvistik til et potent våben.

Privilegiernes forførende pris

Her rammer Kuang bogens centrale nerve: Konflikten mellem moral og privilegier. Robin kommer fra fattige kår, og Babel tilbyder ham alt det, han aldrig kunne have drømt om: Udsøgt mad, skræddersyet tøj, intellektuel stimulans og status som en del af samfundets absolutte elite. Imperiet lokker med ”det gode liv” og en fremtid i de hellige haller.

Men prisen for denne luksus er høj. For at sølvmagien kan fungere, skal imperiet konstant indsamle nye sprog, hvilket betyder kolonialisering og udbytning af de lande, de studerende selv kommer fra. Robin og hans venner befinder sig i et moralsk limbo: De er elsket af systemet for deres evner, men foragtet for deres ophav. De indser gradvist, at deres akademiske arbejde på Babel er selve den motor, der holder den undertrykkende maskine kørende. De skaber rigdom for London, mens de dræber deres egne folk og kulturer.

Valget og revolutionen

Spørgsmålet, der driver bogens anden halvdel, er uundgåeligt: Kan man ændre et korrupt system indefra, når man samtidig nyder godt af dets goder? Eller er man tvunget til at brænde det hele ned?

Babel er en sjælden bedrift. Den kombinerer dyb sprogvidenskabelig nørderi med en hæsblæsende historie om modstand og revolution. Det er en bog, der tør kritisere selve grundlaget for den vestlige dannelse, samtidig med at den hylder kærligheden til ord og viden. 

Bør læses af alle der holder af fantasy, historiske romaner eller som savner en Harry Potter- agtig stemning med mere tyngde i sit budskab

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk