Ugens anmelder er Jonas Theis Petersen
Af Redaktionen
Jonas anmelder "Naturens Lys"
Jonas er bibliotekar, men sidder også i bestyrelsen for Vordingborg Folkeuniversitet, hvor han er med til at finde spændende foredrag

I "Naturens lys - Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250–1650" genåbner Aksel Haaning døren til en næsten glemt verden – hvor naturen blev set som levende, meningsfuld og fyldt med ånd.
Bogen giver et indblik i, hvordan tænkere som Thomas Aquinas, Marsilio Ficino og Giordano Bruno forsøgte at forstå kosmos gennem filosofi, teologi og en tidlig naturvidenskab.
Haaning viser, hvordan begreber som anima mundi (verdenssjælen) og spiritus mundi spillede en central rolle i datidens verdensbillede. Her blev mennesket ikke adskilt fra naturen, men set som en del af et større, åndeligt forbundet hele.
Sproget i bogen er fagligt, men ikke utilgængeligt.
Haaning formidler med både viden og passion, og man mærker hans ønske om at genoplive en dybere forståelse af forholdet mellem menneske og natur – en forståelse, der måske har noget vigtigt at sige os i dag.
"Naturens lys" er en både lærerig og inspirerende læseoplevelse for den læser, der interesserer sig for idéhistorie, filosofi og vores måde at være i verden på.
Aksel Haaning er vinder af Vordingborg Kommunes Kulturpris 2024 netop for netop denne bog.
Vordingborg Folkeuniversitet afholder foredrag med Aksel Haaning d. 10. november kl. 19.00 på Vordingborg Bibliotek.
Mere info her: vorfu.dk/naturens-lys
Jonas er bibliotekar, men sidder også i bestyrelsen for Vordingborg Folkeuniversitet, hvor han er med til at finde spændende foredrag
Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk