"Animal" af Alexandra Moltke Johansen  

I foråret var jeg godt begravet i at skrive mit kandidatspeciale om ny dansk skønlitteratur, der handler om at blive og være forælder. Mere specifikt, hvordan forældreskabets arbejde tager sig ud i vores tid, Danmark anno 2025, med en presset velfærdsstat, en omverden i krig og en igangværende klimakrise. 

Knap en måned før min afleveringsdato faldt jeg så over den danske dramatiker og forfatter Alexandra Moltke Johansens lille lyserøde bog, Animal, fra 2022, der på kun 145 (små) sider opsummerede alle mine nøjsomt fremanalyserede pointer. Dårlige nyheder for mit speciales originalitet, gode nyheder for alle andre. Er du interesseret i sammenhængen mellem forældreskab og storpolitik, så kan du nemlig nøjes med at bruge en times tid på at læse den her lille velskrevne perle. 

I bagsideteksten beskrives Animal som en ”radikaliseringsbog”. Det dækker over bogens handlingsforløb, hvor en jeg-fortæller igennem sin graviditet og sit forældreskab oplever en følelsesmæssig åbning ud mod verden.  

”Det begynder under fødslen, en åbning ud til krigen. En åbning ind til dyrene […] En åbning til alt med et hjerte, en krop. En åbning, der ikke kan lukkes.”

Den åbning motiverer jeg-fortælleren til at omlægge sit liv og demonstrere imod regeringens klima- og flygtningepolitik. Åbningen tvinger dog også jeg-fortælleren til at se alt den angst, sorg og skyld over verdens tilstand, som hun tidligere har forskubbet, i øjnene. 

Bogen igennem skriver jeg-fortælleren på intim vis til sit barn om både det skønne og forfærdelige ved sådan en åbning mod verden. Dommedagssætningen ”I din levetid vil træerne forsvinde” gentages flere gange og stiller spørgsmålet: hvordan kan man videreføre livet – som forælder eller på anden vis – hvis man ikke tror på muligheden for en levedygtig fremtid? 

Det spørgsmål føltes for mig især relevant i et år, hvor det ser mere og mere dystert ud at nå at forhindre den globale temperatur med at stige mere end de 1,5 grader, der var målsætningen i Parisaftalen 

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/trods-nye-maal-viser-klimaets-kongetal-kun-lille-aendring

Bogen giver ikke et entydigt svar på sit spørgsmål, men opvejer modløsheden med tekststykker som: 

”jorden kan ikke bruge din sorg eller gode intentioner 

jorden kan bruge dine handlinger 

prisen for håb er at handle” (s. 118) 

Og: 

”Verden vil slutte med dig. En vildere slutning får man ikke, hvilken vild tid at være menneske i. Du får syrenbuskene at se. Og havet og skovene og hundene og sandet. Og frugterne og bærrene og blomsterne. Det hele ligger foran os som et paradis, det hele er her endnu.” (s. 13) 

Ja, hvilken vild tid at være menneske i. 

Så om man er til akademisk litteraturvidenskabelig filosofering eller ej (og det er vi jo nok ikke så mange, der er), så er Andrea Moltke Johansens Animal en bouillonterning af en bog, der trods sin størrelse siger noget stort og vigtigt om vores tid. 

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk